OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

1 1 3

GYNG ER

end de have hørt Klokken ti Gange ringe og deres Pung er tom.“ Gyngerne havde i Begyndelsen et daarligt Ry, fordi det skortede dem paa Soliditet, og en Mand slog paa i 1803, at „denne flove Fornøj­ e lse “ maatte blive rent forbudt i Fremtiden for at forebygge Ulykker. Han havde været Vidne til, at det en Aften i Lassens Have paa Vesterbro gik galt; alle slap de dog skikkelig godt derfra „paa et Pigebarn nær, som fik krampagtige Bevægelser, da Gyngen knak“. Men i 1805 skete der en virkelig U lykke: en Dreng fik Hovedet knust i en Gynge paa Vesterbro. De faste Forlystelser paa Vesterbro nød ganske vist Forrangen, men de var snart talte; det var de ambulante Kunstnere, som kun slog sig ned for en kort Stund, der gav Broen det stadig vekslende Fysiognomi. Man kan vælge et enkelt Aar fra den — for Vesterbro som for Dyrehaven — glimrende Periode før Bombardementet, 1806 f. Eks., og se, hvad det havde at byde paa. Nærmest Byen var det første til Glæden indviede Sted, man traf paa, en offentlig Dansesal, afpasset efter Haandværkssvendes og Tjenestepigers Behov, og bagved en Have med Gynge, hvor man, under Pibers og Trommers Lyd, svingedes omkring. Eta­ blissementet, der aabenbart var identisk med det senere „Peters Haab“ og „Ægypten“, var allerede den Gang stærkt søgt. Nogle Skridt videre stødte man paa et Vokskabinet, der konkurrerede med en „Stenæder“, som havde taget Stade lidt længere ude,

Offentlige Forlystelser i Fred. VI’s Tid. Il

8