OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid
106
FOR L Y STE LSER UDEN FOR STAD EN S PORTE
ten var indanket for det høje Kancelli, der faderligen maatte tage sig af Landets Børns smaa Anliggender — i Sommeren 1791 opnaaet Tilladelse til at flytte ud, og slog sig ned paa Gaarden Eutin, hvor der til Betryggelse for de omboende blev opført en for svarlig Skydemur. Da man var kommen til Ro paa Vesterbro i Nærheden af den fornemme kgl. Skyde bane, fik man selv fine Fornemmelser. Hidtil havde Selskabet ved sine Fugleskydninger skudt til Fuglen i en vandret Linje, nu begærede Hjertet en Fugle stang, saa at Kongefuglen kunde hænge højt til Vejrs; men om denne Fuglestang maatte der først føres en haard Kamp — ligeledes for det høje Kancellis Fo rum. Det gamle Skydeselskab, der støttedes af Ma gistraten, førte en Række snurrige Argumenter i Marken for Bevarelsen af dette Privilegium. Det lykkedes imidlertid det nye Selskab at sætte sine Ønsker igennem, og i Eftersommeren 1793 bar det Sejren hjem i Form af et kgl. aabent Brev om at maatte rejse sin egen Fuglestang. Den sociale Af stand fra det gamle Selskab var iøvrigt ikke større end at flere Skydebrødre var Medlemmer af begge Selskaber. Et tredje Selskab, der ogsaa tidligere havde holdt til i Sølvgaden, „Det borgerlige Broderskab“, søgte ligeledes ud paa Vesterbro i Begyndelsen af Aaret 1800; den gamle indenbys Skydebane var aabenbart sin Undergang nær, thi den daværende Ejer, den bekendte Brandmajor og Hofarkitekt Kirkerup, havde bortlejet Bygningen til militære Sygestuer. Da det
Made with FlippingBook