OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

95

AMAGER — ØSTERBRO

der bidrog til Vaudevillens temmelig ufortjente P o­ pularitet. Nu og da kunde et omvankende Berider­ selskab slaa sig ned i en af Øens Smaabyer, men maatte saa ogsaa nøjes med det lokale Publikum. Kun Fastelavnsløjerne havde sine Yndere i bestemte Kredse af Hovedstadens Befolkning, og i Tyverne kom man yderligere een Gang aarlig hinsides Lange­ bro. Artillerikorpset plejede nemlig i disse Aar i Sep­ tember Maaned at afbrænde et Øvelsesfyrværkeri foran faste Batteri, hvortil der udstedtes Billetter. Østerbro var i Kildetiden stærkt befærdet, men laa ellers hen som en Idyl, svagt befolket, og fattig eller rettere læns paa landlige Forlystelsessteder — i hvert Fald inden for Lille Vibenshus, der ligesom Svanholm og Slukefter hørte til Bedepladserne under Kilde­ rejsen. Men disse bekendte Traktørsteder laa uden for det egentlige Østerbro. Trianglen var den gamle, langtfra rummelige Stadeplads for Kildevognene. Største Delen af Pladsen optoges endnu midt i Tre­ diverne af et stort Stykke indgrøftet Jord, i Form af en Triangel, begrænset af tre Veje og rundt om be­ plantet med Træer. Deraf Navnet. Classens vidtstrakte Ejendomme indtog en væsent­ lig Del af Forstaden Østerbro, men levnede dog Plads til adskillige Smaahuse og nogle Værtshuse tillige. Skil­ deriet fortæller, at Tilskuerne ved Guldsmed Herzleins Henrettelse paa Østerfælled i Foraaret 1805 (han havde taget sin Elskerinde af Dage) efter det blodige Skuespil strømmede til Værtshusene, hvor der var Musik og Dans, og navnlig et Værtshus paa Øster