OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

KILDEFORLYSTELSER I DYREHAVEN

58

mede Dyr, der fore vistes i Jæ ge rsb o rg Dyrehave, maatte væ re paakrævet. Dyrebestanden ved Kilden holdt sig dog ikke længe paa samme H ø jde; det ser ud som om Autoriteterne er blevet bange for, at de mange vilde Dyr skulde gøre U lykker. Man begyndte at holde igen og udelukkede de „glubende“ Dyr. Caramatti fik Lov til at vise et E lsdyr i Kildetiden 1801 , men da det kreperede, og han vilde erstatte E lsdyret med B jørne og Abekatte, blev det afslaaet. Aaret efter, da en Italiener desuagtet indførte tre B jørne og foreviste dem i Præ stø og ude paa Lan­ det, blev Ejeren tiltalt, dømt til en Bøde og fik Dyrene konfiskeret; han slap dog med at betale Bøden, hvorefter han selv og Bjørnene blev sat paa et Skib og ført ud af Landet med Advarsel om ikke mere at indfinde sig. Det var lutter skikkelige Dyr, der i de nærmest følgende Aar indlodes i Dyrehaven: Francesco Sac- chi’s Dromedarer og Bøfler ( 1802 ), der — som en Recensent udtrykker sig — paa et H aar lignede et P ar skindmagre sjæ llandske Stude, Bellis afrettede Hunde ( 1804 ), ikke at tale om en Kalv med to H o ­ veder og to Haler, der sikkert var from som et Lam. Efterhaanden fik de fremmede Dyr dog atter et vist Raaderum, om end Adgangen spæ rredes for de mest vilde Bestier. Leonhardi kom igen 1806 , med sine Dyr forsvarligt indesluttede i Jernbure, Caramatti i 1807 , og samme Aar indtraf Gautiers Elefant i Dyre­ haven. Efter Kildetiden gik der Rygter om, at E le