OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

KILDEFORLYSTELSER I DYREHAVEN

20

vævet ind i hinanden: En Nordmand traver St. Hans­ aften efter Sædvane ud til Kilden. Han drikker en Portion Kildevand under Paakaldelse af Kirsten Pil i mystiske Ord og vandrer derefter en ensom Runde i Skoven. Proviant fører han med; han har et halvt Skaalpund godt Spegeflæsk, en halv Pot gammel fransk Vin og en halv Pægl Akvavit fra Reverents- gaden. Han spiser Flæsket, drikker en Pægl af sin Vin og lægger sig til at sove under et Træ. Midt om Natten viser Kirsten Pil sig for ham. Med Forfatte­ ren som Talerør giver hun sin Glæde Luft over den nye Tingenes Tilstand i Danmark efter Struensees Fald, men beklager sig over sine Kildegæster: „H vo r­ ledes haver jeg ikke i mange Aar mærket, at Laster og Udyden har tiltaget, Guds Bespottelse, Overdaa- dighed, Hovmod og Pragt, Drukkenskab og Horeri, hvilke tvende sidste Laster at være, er næsten Aar- sagen til de flestes Kilderejse.“ (Man mindes Je r o ­ nimus’ bekendte Replik i „K ilderejsen“ ). Skildringen gaar derefter over i Moraliseren og løber sluttelig ud i Opbyggelse. — Endelig hidsættes et lille Naturmaleri med Ø je­ blikkets hurtigt vekslende Indtryk, et Kildeinteriør, der lige til Enkelthederne ser helt troværdigt ud: Liflig Sang, Pokalers Klang,

Midt blandt Skovens Fuglesang! Skiønne Møe, hvor er du sød I Naturens Skiød!

Det er fra et af Teltene, en flygtig Visestump, der skærer gennem Latteren, Musikken og Slagsmaalene.