OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

GØGL OG KUNST

146

heldige Konjunkturer sankede Velstand paa deres oversø isk e Forbindelser, havde vel Brug for Kunsten, men N y tteh en syn et spillede en overvejende Rolle, den um iddelbare G læde ved Kunstværket i sig selv kom i anden Række. Oftest drejede det sig om P or­ trætter, sjældnere om Boligen s Arkitektur og Dekora- » tion. Den naturlige Trang til at bevare sine kæ res Træk var den samme i Folkets bredere Lag, men her var Fordringerne til Kunsten kun smaa; en stor Del af Datidens Portrætter tør overhoved et ikke be­ hæ ftes med Navn af Kunst. I det store og hele var T iden til ind i det nittende Aarhundrede lidet gun­ stig for Kunstens Fremme, selv om den havde en­ kelte Sam lere og Kunstbefordrere at opvise, Mænd som Moltke, H ielm stierne og de Coninck, og Tran­ gen til Udstillinger, Mønstringer over hvad Datidens Kunstnere formaaede, var næppe stærk ud fra rent kunstneriske Synspunkter. Mod Slutningen af det attende Aarhundrede viser en Recen sent sig i N y og Næ i Datidens litterære T idsskrifter med nogle Bemærkninger om Akadem iets Ekspositioner, og i Begynd elsen af det nittende er d isse fam lende For­ søg paa Kunstkritik naaet frem til Dagens Organer, navnlig „Sk ilderiet“, der havde et vist forstandigt Greb paa, ogsaa i denne H en seende, at retlede Publi­ kum; virkelige Kunstudstillinger kunde alligevel kun foranstaltes med mange Aars Mellemrum, og først fra T iden omkring Galleriets Henflytning til Kristi- ansborg (1824) og den første egentlige Foraarsudstil- ling (1821) faar man Indtryk af, at Interessen for