OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

2

KILDEFORLYSTELSER I DYREHAVEN

der har fundet en Udvælgelse Sted. Fra den fælles Urform har udskilt sig lykkeligere Elementer, der i Tidens Løb er steget i Kultur, medens andre har holdt sig paa det primitive Standpunkt. Inden for den modtagende Part har der fundet en tilsvarende Ud­ vikling Sted; Dele af det store Folk staar endnu paa et primitivt Trin i Valget af dramatiske Nydelser, og selv i Kredse, der forstaar at afvinde den højere Kunst Interesse, ligger gemt en vis Modtagelighed, der sætter Sindet i Stand til for en kort Stund at glæde sig over de naive Løjer. Vor endnu eksi­ sterende Dyrehavsbakke er i og for sig ikke noget for os særegent Fænomen, vi træffer det samme Gøglerleben i eller ved andre Storbyer: i Wiens Volksprater, paa Messepladsen i Leipzig, paa de ydre Boulevarder i Paris og paa Spielbudenplatz i Ham­ borg. Ingen af disse Steder er Dramatikken naaet ud over sin oprindelige Urform. Vor egen hjemlige Dyrehavsbakke har dog Krav paa særlig Interesse. Man maa ikke hefte sig ved dens dalende Anseelse i de sidste Menneskealdre; der var et Tidspunkt (og det falder omtrent sammen med Frederik den Sjettes lange Regeringstid), da Dyrehavslystigheden fremfor nogen anden Adspre­ delse var knyttet til det københavnske Forlystelses­ liv, da høj og lav søgte derud. Den ligger endnu i Omgivelser saa smukke som noget andet lignende Forlystelsessted, end ikke den wienske Prater kom­ mer paa Højde med den. Det nære Øresund, de gamle Bøge, der danner Løvtag over Telte og Boder,

Made with