OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

78

P R IC E R N E S T EA TRE

siske Hersker Foræringer. Selv om Pragten ikke har været overvældende østerlandsk, bragte den dog ny Tilstrømning til de Price’ske Forestillinger. Men nu kom der atter noget i Vejen. Af det gode Besøg tog Fattigdirektionen Anledning til at kræve højere Afgift, fordi Mad. Price havde benyttet frem­ med Medhjælp; Assessor J. H. Barens truede med at forsegle hendes Komediehus og forbyde hende at spille. Man havde hidtil stadig søgt at vælte de største Sten bort fra Pricefamiliens Vej og lette den Tilværelsen, saa godt det lod sig gøre, og allerede mens Price levede, i 1803, havde man derfor givet Afkald paa de ti Procents Afgift, mod at han erlagde 7 Rdr. for hver Helligdagsforestilling og 1 Rdr. for de andre; kort efter hans Død, da Mad. Price sad i meget smaa Forhold, i høj frugtsommelig Til­ stand, havde hun faaet den yderligere nedsat til henholdsvis 1 Rdr. 48 Sk. og 24 Sk. Fattigdirek­ tionen havde selv billiget Nedsættelsen og udtalt, at man ikke helt kunde fritage hende, da dette vilde drage uheldige Følger efter sig i Fremtiden, men nu, da Indtægterne flød rigeligt, fortrød Direktionen den Ordning, som den af sit eget gode Hjerte havde bidraget til, og søgte at komme bort fra den igen. Kancelliet gav dog Mad. Price Lov til at beholde Pantomimedukkerne i sin Bod Sommeren igennem, og næste Aar gav Selskabet Robba Forestillinger hos hende; der tjentes mange Penge, og Fattigdirek­ tionen beklagede sig atter. Alle disse Forhold havde en væsentlig Andel i Udstedelsen af Reskriptet af

Made with