OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

F O R O R D

D e t lille Skrift, som her foreligger, handler ikke om den fremadstræbende og maalbevidste dramatiske Kunst; ikke om den Teatervirksomhed, der efter fattig Evne søgte at staa i Samklang med de intellektuelle Rørelser i Tiden. Det er en Skildring fra Forstædernes Smaateatre og fra Livet, som det formede sig i Fjæleboderne; men ogsaa her, paa Kunstens Over­ drev, findes nu og da et Guldkorn at sanke op. Selv om Stoffet ikke altid har den fulde Lødighed, har Æm- net dog Krav paa at tages op til Behandling; det store Folks Adspredelser og Forlystelser er et Led i den kulturhistoriske Udvikling lige saa vel som de højere Samfundslags Omgangs­ liv i de fornemme Saloner, og de højtdannedes indbyrdes Sam­ vær og aandelige Nydelser. Netop Scenens Kunst havde i Fre­ derik den Sjettes Tid en overordentlig Tiltrækning, saa meget mere som det politiske Element endnu kun i ringe Grad lagde Beslag paa Offentlighedens Interesse. Rent teaterhistorisk har Æmnets Behandling ogsaa sin Berettigelse, thi "netop de smaa Scener uden for Stadens Porte er Forløbere for den offent­ lige Teatervirksomhed i Hovedstaden ved Siden af den danske Skueplads; det er i Virkeligheden de første Spirer til Nutidens Privatteatre. At der den Gang mere ydedes Kunster end Kunst, skyldes ikke Forstadsteatrene i sig selv, men udelukkende det kgl. Teaters stærkt privilegerede Stilling; Skuespildirektionen kvalte ethvert Forsøg paa dramatisk Konkurrence. Rundt omkring i trykte Memoirer støder man paa Smaatræk, der hører hen under dette Omraade af Kulturhistorien, og navn­ lig har en enkelt Forfatter, Jacob Davidsen, syslet dermed. Hans „Gamle Minder fra Frederiksberg og Vesterbro“ (Kbhvn.