OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

59

JA M E S P R IC ES TEATER

Rejse. At give Vinterforestillinger uden for Porten, var derfor umuligt, og Prices Hu stod til Hofteatret. Da han havde haft en Del Udgifter i Anledning af dets Indretning i Foraaret og ikke var bleven holdt skadesløs ved sine Forestillinger, mente han nu i Vintermaanederne at kunne faa Lov til at spille der. Men Skuespildirektionen tillod det ikke, da Hof­ teatret ikke uden Afsavn, som den sagde, var bleven overladt Price og Casorti. I og for sig vilde det næppe heller været hensigtsmæssigt at lade James Price gøre Brug af Hofteatret paa et Tidspunkt, da Tilstrømningen til det italienske Selskabs Forestillin­ ger var paa sit højeste; begge Konkurrenters Be­ nyttelse af det samme Teater, selv paa forskellige Dage, vilde næppe være forløbet uden Rivninger. Price og Casorti var ikke de eneste Kunstmagere, som i disse Aar bejlede til det københavnske Publi­ kums Gunst. Omkring disse to store Profeter fyl­ kede der sig adskillige smaa — om end just ikke i Endrægtighed; med gyldne Løfter og lokkende Aver­ tissementer søgte de at faa Publikum i Tale, hver i sin Bod. Det fremmede Element, der paa een Gang var skyllet ind over Hovedstaden, da Sluserne aab- nedes, blev næsten for meget af det gode, og Mo­ ralisterne og Satiren fik nyt og taknemligt Stof. Rahbek gjorde Løjer med alt dette Kunstmageri i „Den danske Tilskuer“, hvor han lod en opdigtet Person henvende sig til Publikum i Vendinger, der aabenbart var skaaret over Prices Læst. Det hedder: „Taknemlig for den Opmuntring og Borgerret, de i