OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910
43
P R IC E R N E — IND KOM ST TIL DANMARK
De foreliggende positive Oplysninger bekræfter ikke disse Slægtstraditioner, og lige saa sandsynligt er det, at James Price oprindelig har tilhørt en om rejsende Kunstberiderfamilie. Allerede i Juni 1787 hører vi om en „english Riding-Master“ James Price, der var kommen hertil for at skaffe sig Tilladelse til at give nogle Forestillinger paa Gennemrejsen op til Stockholm. Skønt den engelske Gesandt inter venerede til Fordel for Prices Beriderselskab, satte Magistraten sig dog med Bestemthed derimod, og efter at Price havde ligget i Herberg en otte Dages Tid i Kræmmerkompagniets Gaard ved Gammel Strand, maatte han med uforrettet Sag drage tilbage til Hamborg, hvor han havde efterladt sine Heste og sit Selskab; denne Gang synes han altsaa ikke at være kommen til Sverig. Samme Efteraar indfandt S. L. Price, née Masson, sig i København og med førte femten Personer og ti Heste; hun kaldte sig „écuiére angloise“ og angives at være James Prices Hustru. Hun fornyede Anmodningen om at maatte give Ridekunster her i Landet og støttedes atter af den britiske Gesandt, der anbefalede hende til Bernstorffs Velvilje. Selskabet, som i de sidste femten Aar havde fartet om i Europa og senest været i Konstantinopel, Wien, St. Petersborg og Berlin, var nu for Alvor paa Rejsen til Sverig, og attraaede kun en kort Tid at vise sine Færdigheder for det danske Publikum — men det lykkedes ikke. Den her nævnte James Price er maaske identisk med ham vi kender; en Del Omstændigheder taler
Made with FlippingBook