OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

32

DET STORE IT A L IE N S K E S E L S K A B

noget at sige til, det laa til Tidens Autoriteter; ikke heller kunde det undre, at den saa nøjagtig vidste at bestemme Arten af det Publikum, der maatte an­ tages at ville søge Forestillingerne, thi endnu havde Casorti saa lidt som Price vist sig offentlig i selve Byen. Teaterdirektionen mente tillige at burde be­ stemme Dagene, paa hvilke der skulde spilles, og at man i hvert Fald maatte være færdig inden 20. Au­ gust., d. v. s. inden Teatret begyndte sine Prøver. Og herved blev det da ogsaa. Men hverken Casorti eller Price fik foreløbig Lej­ lighed til at gøre Brug af Tilladelsen, thi der var forskellige Indretninger at iværksætte, forinden Hof­ teatret overhovedet kunde bruges til offentlige Fore­ stillinger, og det havde ingen af dem Raad til. Ca­ sorti tog da sin Tilflugt til Kunstberider Jean Lustre, der havde nedsat sig i en Gaard paa Nørrebro, skraas over for Blaagaard. Synderlig egnet for Ca- sortis Forestillinger var Stedet ikke, thi der var in­ gen lukket Skueplads; Forevisningerne maatte ske under aaben Himmel og derfor aflyses, naar det faldt ind med Regnvejr. Tilskuerpladsen var ogsaa indrettet i det fri, dog kunde man for særlig Beta­ ling faa Lov til at følge Forestillingen fra Vaanings- husets Vinduer. Under disse Forhold var det ude­ lukket, at Casorti kunde forlyste det københavnske Publikum med sine Pantomimer — han maatte ind­ skrænke sig til Linedansen og de gymnastiske Op­ visninger. „Det store italienske Selskab“ var ikke alene et