OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

238

P E T T O L E T T IS TEA TRE

ske godt forstod at sondre mellem det gode og det slette, at fremhæve det dygtige og gøre det tarvelige til Latter. Og hvad de rent moralske og sædelige — ikke mindre end de politiske — Tendenser angik, da var Politidirektøren udrustet med en Aarvaagenhed, der sjælden svigtede, men heller aldrig synes at have været nødvendig. Vesterbros nye Teater bestod længe efter Frede­ rik den Sjettes Død. Allerede i 1841 holdt den ita­ lienske Opera, der siden fejrede saa store Triumfer paa Hofteatret, sit Indtog her. Det var Pettoletti, som skaffede den hertil. I samme Anledning udvi­ dedes Teatrets Spilletilladelse til ogsaa at omfatte nogle Vintermaaneder, og denne Begunstigelse, der foreløbig var indskrænket til at gælde de italienske Forestillinger, udvidedes senere til andre. Pettoletti havde saaledes naaet sine Ønskers Maal: at der og­ saa kunde gives dramatiske Forestillinger paa hans Scene inden for det kgl. Teaters Sæson. Fra Nytaar 1842 fik det italienske Selskab imidlertid Hofteatret overladt, hvor Forholdene i Vintertiden var mere gunstige for de sarte Stemmer end Brædeteatret paa Vesterbro, og kort efter blev Lucia di Lammermoor givet til Benefice for Pettoletti. Ogsaa den italienske Pantomime fandt Ly paa Pettolettis Teater. Den senere bekendte Mimiker, Tivolis Pjerrot N. H. Volkersen, der oprindelig var Atlet og Gymnastiker, vandt her i Begyndelsen af Fyrrerne sine første Sporer, uddannet tilligemed