OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

IN D LED N IN G

1 4

strømmen, som driftige Storkøbmænd netop i disse Aar trak ind til Landet, omsattes saa godt som ude­ lukkende i Hovedstaden, og Skibene fra Ostindien udlossede deres mægtige Værdier paa Københavns Toldbod. Det lette Liv var ikke blot et Særkende for de mere velstillede af Hovedstadens Indvaanere, det strakte sig ned til den Del af Befolkningen, der ikke havde Raad. Men man maatte være med og levede over Evne. Haandværksmanden gav ikke Smaaskillinger ud til sin Kones og Døtres Pynt, til Forandringer i Klædedragt, Solhatte, Loge paa Ko­ medien, Skovrejser og Fadderstads. Selv om Anne Børstenbinderskes sorte Silkesalope til daglig hang Side om Side med Hans Velbaarenheds Kjole paa Assistenshuset, hvor al Standsforskel hørte op, kunde man være sikker paa, at den blev hentet St. Hans Dag, naar hun skulde i Dyrehaven. Den store Ildebrand i de første Dage af Juni 1795 lagde en kortvarig Dæmper paa Modernes altfor frodige Vækst og den herskende Sorgløshed. Bran­ den ramte for en Del Fattigkvartererne, saa Smaa- folk maatte indrette sig i Kristiansborgs Ruiner eller i Telte paa Fælleden. De store Tab, den medførte, mærkedes vidt og bredt og opfordrede til Indskrænk­ ning af Stads og unødvendige Udgifter. Selv Kava­ lerern e— skriver Kiøbenhavns Aftenpost i en satirisk Artikel: „Herskende Moder efter sidste Ildebrand“ — har nu ganske aflagt at bruge forlorne Laar og Lægge og det er rent gaaet af Brug at kalde Mid­ delstandens Koner naadige Fruer. Men at Forlystel