OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

223

V E S T E R B R O S NYE TEATER

Morskabsteatret til Tider ogsaa havde maattet lide under. I dette Tilfælde var Frygten dog ugrundet, thi Stadsbygmesteren havde, belært af Erfaringen, nøje undersøgt Teaterbygningen, før det blev tilladt at give Forestillinger. — Den ringe Tilstrømning havde dog nok saa meget sin Grund i andre Aarsager. Det Becker’ske Selskab havde denne Gang ikke Nyhedens Glans, og Sommerforestillingerne paa det kgl. Teater, der var begyndt 2. Juni, bortledede for en Del Interessen fra det nye Teater. De kgl. Skue­ spillere gav netop „Rataplan“, som Becker sidste Aar havde introduceret i Hovedstaden, og Vaude­ villen gjorde stadig Lykke; vel anerkendte Kritikken ikke Stykkets Berettigelse til at opføres paa den nationale Scene, men berømmede Fru Heiberg, der som den lille Tambour var uimodstaaelig i sin muntre og livlige Fremtræden med sine mange, næsten alt­ for mange, smaa Eder. Beckers Nederlag paa det nye Teater faldt i nogen Grad tilbage paa ham selv, thi Pettoletti havde ud­ trykkelig betinget sig, at han skulde medbringe nye og dygtige Skuespilsubjekter (det var det tekniske Udtryk for Skuespillere) og spille nye Stykker, der kunde samle Interessen om sig. Det havde Becker ikke gjort i den Udstrækning, som han skulde. Men Skylden var dog ikke hans alene, thi selv den bed­ ste Skuespildirektør kunde ikke knibe et mangesidigt og afvekslende Repertoire ind i Teatrets tre Dekora­ tioner, hvoraf den ene var en Skov, den anden en Bondestue, selv om de var aldrig saa mesterligt

Made with