OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

12

IN D LED N IN G

Sand, der for Heste var saa møjsommeligt, at man som oftest foretrak at køre en meget længere og mindre smuk Vej. Ved Dyrehavsrejserne benyttede man sig hyppigst af Lyngbyvejen og først ved Emilies Kilde, hvor Ordrupvejen løb stejlt ned mod Strand­ vejen, kom man ud paa denne det sidste Stykke af Vejen til Skoven. At Strandvejen var saa slet, maatte man undre sig over, især da der allerede den Gang laa en Mængde Gaarde og Landsteder, hvis Ejere til Dels var formuende Folk. Men i Foraaret 1804 skete der en glædelig Forandring. Den stejle Ned- kørsel fra Ordrupvejen blev forbedret og Strand­ vejen, der her var meget smal, udvidet. Et Stykke af Kørevejen ved Charlottenlund blev udbedret og ved Paakørsel af Ler gjort til Chaussée. Men det allervakreste og det første i sit Slags her til Lands, var den langs med Kørevejen opførte højere Fodsti. Man ængstedes blot for, at de ridende Lapse ikke skulde respektere Fodgængernes Forret, men lade deres Gangere, som lejedes hos Klemmer i Gothers- gade, sætte op paa Stien og ødelægge den. Badelivet var endnu ikke i Flor i selve Landet, men der opløftedes Røster om, at vi ikke burde staa tilbage for Udlandet i denne Henseende. En Mand lod i 1804 i „Handels- og Industri-Tidenden“ falde en Ytring om, hvor herligt det vilde være at faa nogle Søbadeanstalter i Nordsjælland, i Egnen ved Bramsnæs, og Tanken blev straks taget op til Drøftelse i „Politivennen“. Det var ønskeligt, om sligt kunde iværksættes; Fædrelandet kunde da haabe