OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

203

TEA TR ET PAA NØRREBRO

være at blive berøvet sin Frihed, da han ikke var i Stand til at tilfredsstille Kreditorerne. I sin Kvide fandt Pettoletti paa en Plan, der ganske vist kunde trække Folk til Teatret, men blot ikke kunde forliges med de gældende Anordninger. Han bønfaldt Kongen om Tilladelse til at give nogle smaa Vaudeviller i det tyske Sprog i Forening med de pantomimiske Forestillinger, men fik Afslag, skønt han som sædvanlig tilbød kun at spille paa de Aftener, det kgl. Teater var lukket, og lovede aarlig at give to „Fattigforestillinger“ i den bedste Aarstid, hvad der heller ikke var meget tillokkende for Fattigvæ­ senet. Trods Afslaget var Pettoletti ikke forknyt. Det varede ikke en Maaned, før han „i den ulyk­ saligste Stilling, hvori noget Menneske kan befinde sig“, kom igen med en Begæring af samme Indhold, blot med den Forandring, at han vilde give sine tyske Vaudeviller i Sommermaanederne. Men ogsaa denne Gang fik han Nej. Pettolettis Situation var i det hele fortvivlet. Var hans Medinteressent Lewin paa Vej til Slutteriet, var han selv ikke meget bedre stedt. Kreditorerne havde forbudt ham at rejse fra Byen, og han havde maattet bortsende sin Familie, Hustru, Barn og den firsindstyveaarige Fader, der havde Opholdet hos ham, for at lade dem leve af fremmedes Godgørenhed. Da Teatret var lukket, havde han intet Erhverv, og da han var bundet til det ved en fleraarig Kontrakt, maatte han sidde rolig og se til, at Gælden voksede; hele sin forhen

Made with