OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

192

P E T T O L E T T IS TEA TR E

stuvede Mennesker, der var komne indenfor, satte Trængslen og de ubekvemme Forhold den velvillige Stemning ned. Men det var ikke alene de rent ydre Omstændigheder, der ikke behagede, selve Forestil­ lingens Art fandt ingen rigtig Sangbund i Publikum. Casorti havde indført den italienske Pantomime, og ved hans Form holdt det københavnske Publikum trolig fast, og følte sig — sin gode Smag til Ære — ikke tiltrukken af Lewins nye Genre. Der var nem­ lig en ret betydelig Forskel mellem ham og Casorti. I den italienske Pantomime, hvis enkelte Dele sam­ menknyttes af en virkelig Handling, var Pjerrot­ figuren, saaledes som vi kender den den Dag i Dag, den langsomme, godmodig kejtede Person med de ejendommelige Bevægelser, i Modsætning til den liv­ lige Harlekin. Lewins Pantomime derimod var op­ rindelig anlagt paa det engelske Publikum, der for­ drede mere ydre Effekt. „Guldnøglen“ var for lang Tid siden af Lewin bragt frem paa Scenen i London, og var beregnet paa at vinde sit Publikum ved en Række hurtige, slaaende.Forvandlinger, bestandig Af­ veksling af prægtige Dekorationer og ved overra­ skende Spring og Kunststykker, mere end ved en virkelig komisk Handling. Pjerrot havde maattet vige Pladsen for den engelske Klovn, den letbevægelige Klodriansfigur, — og Harlekinsskikkelsen, der ud­ førtes af Lewin, var afløst af en Badutspringer, der snart stod paa Hovedet, snart paa Benene. Longue- mares Udførelse af Pantalon behagede heller ikke, selv om han med stor Kunst forstod at ryste i Knæ