OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

P R IC E R N E S TEA TR E

1 7 4

Pricerne der alligevel, og Pantomimerne gik over Scenen jævnsides med de egentlige Skuespil indtil Februar 1851. I disse Aar skete den store Omvæltning i Price- familiens Skæbne. August Bournonville havde set Børnene danse paa Kasino, og var derved bleven lydhør for Forældrenes store og lønlige Kunstner­ ønske: at faa dem anbragt ved den kgl. Ballet. Skønt af og til en Skuespiller fra et af de Selskaber, der havde spillet paa Pettolettis Teater, var bleven ansat ved Nationalscenen (hvad der for Resten i de faa Tilfælde, det skete, ikke blev af stor Betydning), stod der dog en tyk Mur af Fordom mellem For­ stadsteatrene og det kgl. Teater, hvor Balletten som saadan, Bournonvilles Scepter til Trods, end ikke ansaas for nogen rigtig Kunstart. Man maaler Af­ standen ved Bournonvilles bekendte Ord om Price- familien i „Mit Theaterliv“ : „Trætte af det omrejsende Liv bad Forældrene mig, netop som jeg kom tilbage fra min Parisertur, om at give deres hele Børneflok privat Undervis­ ning, da de endnu ikke kunde undvære deres Med­ virkning ved deres egne Forestillinger, men dog ønskede at se dem anbragte ved det kgl. Teater. Jeg krympede mig i Begyndelsen ved at paatage mig dette Hverv, da jeg, rent ud sagt, betragtede Terpsichores Stedbørn som min Stræben aldeles uvedkommende; men jeg fik snart Øjnene op for de smukke Anlæg, der blot behøvede en kyndig Vejledning for at udfolde sig til virkeligt Talent. Det