OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

MO R SK A B ST E A T R E T

1 6 9

rede inden Udgangen af 1839 at faa Lov til i Vinter­ tiden at give deres Forestillinger nogle Gange ugent­ lig inde i selve Byen. Teaterdirektionen satte sig derimod, skønt Privilegierne kun hjemlede det kgl. Teater Eneret hvad dramatiske Forestillinger angik, og ikke indbefattede Dans og Pantomime. Imidlertid opnaaede Direktionen, at der blev givet et Afslag. Men Brødrene Price havde formaaende Velyndere; baade Thorvaldsen, hos hvem Adolph en Tid gik og tegnede, og Oehlenschlager var jævnlig Gæster i Mor­ skabsteatret. De lod sig derfor ikke nøje med den Afgørelse, der var truffen; i Efteraaret 1840 fremsatte de atter deres Begæring, og denne Gang havde Oeh­ lenschlager, der paa Kunstens Omraade vel nok var den bedst anskrevne Mand hos Kristian VIII, givet Familien Price et Adelsbrev, som var en vægtig Støtte for deres Anmodning. Han skriver: „ . . . Med Hensyn til det Æsthetiske i dette Sel­ skabs Kunstforestillinger vover jeg at betragte dem som værdige til allernaadigst Hielp og Understøttelse. Den afdøde Casorti vidste at indbringe en Poesie og Natur i Pierros Overdrivelser og Overgiven- heder, som man i hele Europa ikke fandt Mage til, og som forædlede denne Rolle, fra en almindelig, til en Carricatur, Shakespeares Genie værdig. Af denne skiønne poetisk groteske Maske giver Herr Price os med stort Talent en tro Copie, efter sin genialske Forgienger. Fremstillingen af Pierros Rolle har i mange Aar været en Yndlingsfornøielse for Kiøbenhavnerne og det var Skade, hvis de skulde