OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

156

P R IC E R N E S TEA TR E

alle sine fattige paarørende i Hjemmet. Det var først og fremmest Pantomimen, der havde sit store og sikre Publikum, men ogsaa Selskabets øvrige fanta- stisk-halsbrækkende, skønt saare elegante Forestil­ linger fandt Sangbund i Datidens København, hvis Publikum allerede den Gang havde Ord for at nære Forkærlighed for nervepirrende Optrin, selv om dette almindeligvis tilskrives Nutidens Overkultur. James Price glimrede ved sin overordentlige gym­ nastiske Færdighed, og en engelsk Ekvilibrist Croft vakte Forbavselse ved en til Ledeløshed grænsende Smidighed. Med Glæde gensaa man de to unge Sø­ skende Carl og Josephine Winther („der som en ung Gudinde næppe syntes at berøre den sitrende L ine“), og senere paa Sæsonen Mad. Theresia Pettoletti, hvis Mand var død 1830 (27. Novbr.) og havde ladt hende tilbage i Enkestand med to Børn. Hos denne fejrede Linedanserinde, der ikke havde optraadt i de sidste syv Aar og nu var over de Fyrre, be­ undrede man den gratiøse Holdning, der mindede om længst forsvundne Dage. Det københavnske Publikum lod det ikke mangle paa Tilslutning; „intet fortjener vistnok heller“, stod der i en Anmeldelse, „mere Opmuntring end et Foretagende, hvis Resultat er alles Fornøjelse paa ingens Bekostning, uden at det skulde være Pjerrots, der imidlertid selv næppe er den sidste, der ler ad sine store Knapper“. Ved den første Forestilling ef­ ter Hjemkomsten, Søndagen den 27. Juli 1834, spil­ ledes „Harlekin mekanisk Statue“, og heri viste