OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

154

P R IC E R N E S TEA TR E

kurrence, der vokser op omkring det. Det er ram­ mende Ord, naar en Anmelder skriver, at Navne som Price og Winther ganske vist stedse vil blive hilst med gammelt Venskab og Hjertelighed paa de Bræder, hvor Lune og Lystighed saa tit har op­ muntret andre og selv mødt Opmuntring, „men den største blandt alle de magiske Kunster, deres Meta­ morfose-Verden frembyder os, den mægtigste Trold­ dom, hvoraf de er i Besiddelse, er unægtelig den, at de kalder de gamle Skygger i Live, disse groteske Skygger med skarpe Konturer, som en forsvunden Tids Latter og Smil tilhører, Minderne fra saa man­ gen under uskyldig Skæmt bortfløjen T im e“. — Saa snart Frantz Kuhn havde lukket sine Øjne, havde James Price fra St. Petersborg paa alle tre Brødres Vegne søgt Bevilling til at fortsætte Sted­ faderens Næringsvej. Price forlangte Eneret i hvert Fald paa Vesterbro, saa ingen anden dér kunde træde Selskabet hindrende i Vejen; set fra Prices Synspunkt var Forlangendet ret rimeligt, thi Erfarin­ gen fra Nørrebroteatrets kortvarige Eksistens havde vist, at to Teatre uden for Byens Porte havde Vanskelighed ved at bestaa samtidig. Men for Publikums Vedkommende var en saadan Monopoli­ sering forkastelig. Dette Punkt af Begæringen ind­ rømmedes ikke heller, skønt Price havde haft god Grund til at nære Betænkeligheder, thi endnu førend Brødrene var kommen til Danmark, havde Pettoletti oprettet sit nye Teater paa Vesterbro. Imidlertid fik James, Carl og Adolph Price kgl. Bevilling af 7.