OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

HO V ED ST A D EN S YDRE LIV

5

Storstadsudvikling, der kendetegner Provinsbyen. Et andet ubedrageligt Ravnekrogstræk var Bourgeoisiets Spadsereture; hele Byen spadserede paa visse Steder til bestemte Tider, præsenterede sine pæne Klæder og lod Naboens passere Revy for de kritiske Blikke, og Rekreationen efter Dagens Besvær var i mange Tilfælde kun et Paaskud. Et almindeligt Spadsere- sted var Buegangene om Kristiansborg, men efter Slottets Brand i 1794 trak Strømmen af de vandrende Københavnere sig bort herfra, selv efter at Gangene var ryddeliggjorte og alle de mange Bygningsmaterialer fjernede, der umiddelbart efter Branden laa ophobede her. Man havde en vis Sans for Omgivelsernes Harmoni, og Slottets sorte Ruiner tilfredsstillede ikke Trangen til at have noget skønt for Øje. Filosof- gangen var ogsaa en yndet Spadseresti, ligesom „Pla­ seren eller de elysæiske Marker“, som Grønningen den Gang kaldtes i Folkemunde; det var General H. W. v. Huth, der havde skabt denne smukke og kølige Spadsereplads ud af den stinkende Sump, der forhen strakte sig her. Voldene og Kastelsvejen var ligeledes søgte Steder; fremdeles de nærmeste Veje om Staden, Blegdamsvejen, Østerportsvejen og Fre­ deriksberg Allé. Vejen ud til Assistenskirkegaarden var, alt eftersom Begravelserne derude blev mere og mere almindelige, ogsaa bleven et af de Steder, man henlagde sin Spadseretur til. Men Bænke var det smaat med alle Vegne, kun Kavalergangen i Rosen­ borg Have var tilstrækkelig forsynet. Kongens Have, der den Gang præsenterede sig i stiv fransk Have