OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

148

P R IC E R N E S T EA TR E

Taleorgan temmelig utydeligt, men den udtryksfulde Mimik kastede ligesom et forsonende Skær over denne Mangel. Mad. Rosenbusch bar for en væsent­ lig Del Repertoiret. „Rataplan“, der den første Aften modtoges ret køligt, vakte siden stærkt Bifald ved hen­ des Spil. Denne Vaudeville med sin afblegede Na- poleonsforherligelse tog de kgl. Skuespillere sig straks til Indtægt; H. P. Holst oversatte og lempede den, og næste Aar opførtes den ved Sommerforestillin­ gerne paa det kgl. Teater med Fru Heiberg i Titel­ rollen. En anden lille Vaudeville, der gjorde stadig Lykke, var „Discipel-Streger, eller: de smaa Vildt­ tyve“, hvor Mad. Rosenbusch var en allerkæreste lille Vildttyv. Foruden Angelys „Rataplan“ opførtes hans berømteste Stykke „Haandværkernes F est“, der havde gaaet sin Sejrsgang over de tyske Scener og overalt vundet Laurbær paa sin Forherligelse af tysk Haandværkerliv; her fandt Publikum det tri­ vielt, for langtrukket og kedsommeligt. Dette skyldtes dog maaske i væsentlig Grad Udførelsen, der ikke var god. Selskabet havde en dygtig komisk Skuespiller i G. A. Poschel, navnlig fremhæves hans Staberi i „Paraplymageren “ ; et andet fremtrædende Medlem paa den mandlige Side var Heinrich Hanstein. Sel­ skabets Elsker, Adolphine Rosenbusch’s Mand, var derimod lige saa talentløs og uheldig, som hans Kone var heldig; hans Fremtræden indbragte ham jævnlig ironiske Bifaldsytringer fra Publikum, der havde stærk Lyst til at spille med, naar han var paa Scenen.