OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

146

P R IC E R N E S TEA TR E

fik Ejendommen for en billig Penge, hvorimod For­ dringshaverne synes at have lidt Tab. Mellem disse var Theresia Pettoletti, Casortis Plejedatter, der havde arvet Faderens Andel i Morskabsteatret; Konditor Apitz, der ogsaa var Prioritetshaver i Ejendommen, optraadte paa de fraværende Køberes Vegne ved Auktionen. Pricerne forblev dog foreløbig i Rusland med P e­ tersborg som Hovedkvarter, hvorfra de i Sommeren 1833 begav sig til N ishnij-Novgorod for at give Forestillinger ved Aarsmessen. Under deres Fravæ­ relse fra København kom der for en Stund atter Liv i Morskabsteatret. Det vil senere blive udviklet, hvorledes den oven­ for omtalte Philippo Pettoletti, efter at Nørrebros Teater var brændt, fik et længe næret Ønske opfyldt om at opføre dramatiske Smaastykker, Lystspil og Vaudeviller, og da han i Øjeblikket ikke raadede over nogen egen Scene, enedes han med sine for­ henværende Interessenter om for denne Sommer at rykke ind paa sit gamle Teater, der alligevel stod tomt. Pettoletti havde indforskrevet det Beckerske tyske Skuespillerselskab, der jævnlig havde givet Forestillinger i de danske Købstæder, og den 17. Juli 1833 aabnede man med en Farce efter Scribe og den tyske Lystspildigter Louis Angelys morsomme Vaudeville „Rataplan, eller: Den lille Tambour“. Disse Skuespil paa Morskabsteatret sætter Skel i Teaterhistorien. Tyske Skuespil var ganske vist ble­ ven opført flere Gange i den sidste Snes Aar baade