OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

M O R SK A B ST E A T R E T

1 3 9

jævnlig Gæster i Teatret. Loyaliteten trivedes frodigt inden for det lille Morskabsteater og satte stadig skønne Blomster paa Hoffets Fødsels- og Mindedage. Da Prins Ferdinand i 1829 formæledes med Prinsesse Caroline, var der de dejligste Fyrværksstykker med mange Kulører og Navnetræk i pragtfuld Ild. Ved .en af de sidste Forestillinger i Efteraaret 1830 blev der i Anledning af Dronningens Fødselsdag af hele Publikum endog afsunget en af Kammerjunker F. Scholten til Melodi af Kong Kristian affattet Sang: „Beskærm vor Dronning, store Gud“, hvorefter hele Forsamlingen raabte Hurra. Poemet blev senere over­ leveret Efterverdenen gennem „Nyeste Morgenpost“. Af Kunstnere, der ellers ikke hørte Morskabstea­ tret til, optraadte paa denne Tid ogsaa et Par. I Eftersommeren 1830 saaledes Prestidigitateuren B. Bosco, der gav fem Forestillinger og i høj Grad overvældede Københavnerne med sine Tryllekunster. Ved sin sidste Optræden affyrede han en Pistol ud over Publikum, og i samme Øjeblik dalede Mængder af hvide og kulørte Smaablade med hans „Taksigelse til det højtærede, kunstelskende Publikum“ ned over Tilskuerpladsen. Takken var paa Vers, og Stroferne havde et helt Oehlenschlagersk Tilsnit:

Om Nordens Tempe, Herthas Bøgelund, Mig Sagnet hvisked’ sært i mangen Stund; Et Land, Naturen gav sin rige Gunst, Et Folk, som trofast elsker Vid og Kunst! Ved Eders Bifald vandt jeg, stolt og glad, I Kunstens Krans et friskt og herligt Blad;

Made with