OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

135

MO R SK A B ST E A T R E T

havn paa Morskabsteatret, for at det kunde danne en værdig Ramme om Selskabets Kunstfærdigheder, naar det atter indfandt sig. I 1829 fik Scenen saaledes ny Dekoration og blev gjort et Par Kulisser dybere, medens Tilskuerpladsen blev malet og dekoreret. Det var dog kun Vandfarve, og Folk maatte passe paa deres pæne Søndagstøj, der desuden stod Fare for at lide Overlast af Konditordrengene, som i de­ res Ubehændighed spildte flydende Varer og søde Sager ud derover. De arme Drenge maatte ogsaa udvise stor Paapasselighed for ikke at falde over Publikum, der navnlig paa anden Plads stod pakket som Sild i en Tønde og næppe kunde drage Aande; thi der var jævnlig solgt alt for mange Billetter, og man maatte som sagt tage sig i Agt for at komme i for nær Berøring med Væggene, der smittede af. Det var derfor en velkommen Foranstaltning, at Morskabsteatret i Foraaret 1830 undergik saadanne Forandringer og Udvidelser, at der blev bekvem Plads til 600 Tilskuere. I Sommertiden, naar Selskabet atter vendte til­ bage, hilstes det med overstrømmende Venlighed; dette „yndede Selskab, som i en Række af Aar har glædet Københavnerne“, skrev Dagen i Juli 1829, umiddelbart efter at Teatret var aabnet. Hjemkom­ sten fejredes som Regel ved et Par af de mest uop­ slidelige gamle Glanspantomimer, hvori Winther lagde nye Laurbær til de allerede vundne. Dette Treaar indtager en fremskudt Plads i Pri- cernes og Morskabsteatrets Historie, og navnlig den