OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

3

HO V ED ST AD EN S YDRE LIV

gyndelsen af Halvfemserne ind, saa de netop be­ dækkede Issen, og ikke i mindste Maade holdt Solens Straaler borte fra Damernes Ansigter, som deres oprindelige Bestemmelse var; Vifte og Slør maatte gøre Tjeneste i Stedet. Parasoller var ved at komme paa Mode, men uvante med Brugen kolli­ derede man med hinanden, naar man i Trængslen spadserede i Kavalergangen. Moderne var et efter­ stræbt Æmne for Satiren, der i sig selv hørte Tiden til. En københavnsk „Lovise“ skriver i 1794 til sin „dyrebare Veninde“, at hun Søndag Eftermiddag ikke kan gøre hendes Følgeskab til Frederiksberg, hvor der vil komme saa mange pyntede Folk, thi hun har ikke faaet sin nye Solhat og Skræderen har narret hende med Kjolen; sin Sukkerduns kan hun da virkelig ikke tage paa, da de nu er saa al­ mindelige, at enhver Stuepige løber med Sukker­ dunskjole, og bruger hun sin lille Solhat, som hun fik for fjorten Dage siden og som dog skulde være nyeste Mode, saa gaar allerede deres Kældermands Datter med disse Solhatte. At gaa med bart Hoved blot med en Blomsterkrans om Haaret, vil udsætte hende for at ligne en af de sidste Konfirmander, og det er dog nu over et halvt Aar siden hun stod til Konfirmation. — Kavalererne fik ogsaa deres Be­ komst; det Karrikaturbillede, der i 1803 oprulles af en københavnsk Modeherre, indgyder ikke Respekt. „Benklæder, der hænger som en Sæk omkring dem“, skriver en Avis, „og naar op til Brystet, en Vest, som er tre Tommer lang, et Halstørklæde, der ligger

i*