OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

93

HANNE K UH N S SOMMERTEATER

mændene saa vidt mulig at forøge Indtægterne og indskrænke Udgifterne. Teaterdirektionens daglige og uafladelige Omsorg var, som den skrev, at holde sig dette landsfaderlige Kongebud efterrettelig, og den maatte handle mod Overbevisning, Pligt og Sam­ vittighed, hvis den ikke paa det indstændigste og alvorligste erklærede sig imod Mad. Kuhns Forlan­ gende. Ved „et af Mængden saa yndet og til ringere Pris givet Spektakel“ maatte nødvendigvis Søgningen til det kgl. Teater formindskes og Beneficeindtæg­ terne ikke flyde saa rigeligt, hvori Kongens „lands­ faderlige Hjerte endnu mindre kunde ønske noget Skaar at sk e“. Skuespildirektionen havde denne Gang utvivlsomt en hel Del Ret; under de fortvivlede økonomiske Forhold var man ligefrem nødt til at se smaat paa Tingene, og det kunde maaske den Gang have været en farlig Ting for Teatret, om det yndede Selskab havde faaet Foden inden for Byens Volde. Men den vovede sig længer end til at fraraade Hofteatrets Overladelse til Mad. Kuhn; den anholdt Kongen om, at det, i det mindste under de nærværende Omstæn­ digheder, saa længe Teatret spillede ikke maatte være dette Sommerteater eller noget andet Selskab tilladt at give Forestillinger i København eller paa dets Grund. Meningen var øjensynlig at faa ind­ skrænket Sommerteatrets Virksomhed til de tre Maa- neder Juni-August. Teaterdirektionen opnaaede dog ikke andet, end at Mad. Kuhns Andragende blev henlagt, uden at hun i øvrigt led noget Skaar i sine