OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

HANNE K U H N S SOMMERTEATER

9 1

hans Dronning sig over „Hververen, eller: De tre fejge Elskere ved det natlige Stævne“. Casorti havde i en af Tidens Ypperste en forstaaende Beundrer af sin Kunst; det var J. L. Heiberg, der — som mangt og meget i hans Skrifter viser hen til — havde et aabent Øje for det folkelige Forlystelseslivs venlige Idyl. Den unge spirende Digter havde i Casortis første Sæson flittig og med stor Interesse været Gæst i det nye Sommerteater, og da han samme Efteraar begav sig til Sverig paa sin første Udenlandsrejse, mente derfor Fru Gyllembourg — lidt spodsk — at burde sende ham det Avertissement i Adresseavisen, hvori hans „kære Casorti“ det Aar tog Afsked med Publikum, for ikke at forholde Sønnen hans Del af Casortis Taksigelser. Ogsaa Weyse bragte sin unge Ven Bud fra Teatret paa Vesterbro. Han skildrer i et Brev, hvorledes han sammen med sin Ven Carl Hyllested en Søndag drog den lange opblødte Vej ud for at se Casorti ved en af de sidste Forestil­ linger i 1812; de gik i en evig Damp af afskyelig Tobak og Stank fra Slagterierne, medens Regnen sivede ned fra Himlen. Trætte og mødige kom de endelig derud, og efter en artig Trængsel fik de med Nød og næppe en Plads til bageste Bænk. Her sad de nu en god Stund inden Tæppet gik, og havde rig Lejlighed til at anstille Betragtninger over, hvad deres Skæbne vel vilde blive, om Linen sprang og Stol­ pen, ved hvilken den stramt var udspændt, med Kraft slog tilbage. Bukkene til Linedansertovet var nemlig — baade her og i det senere Morskabs