NyhavnNyhavn

denne Skolevej, som deres Forældre ikke saa paa med alt for stor Tryghed. Nyhavns Renommé blandt Stadens pæne Borgere var vist ikke det bedste dengang. Der patrouillerede aldrig mindre end seks Politibetjente fra Store Kongensgades Station hernede, de var alle kæmpestore og stod under Kommando af to ikke svagere byggede Inspektionsbetjente. I vore Dage gaar der kun to menige Betjente og ingen Inspektionsbetjente. Der er faldet Ro over Livet i Nyhavn. I sin T id var der ogsaa et Værtshus baade i Kælderen, Stuen og paa første Sal i hvert eneste Hus paa Solsiden, foruden adskillige i Side­ gaderne. Nu er Antallet af Beværtninger gaaet betydeligt ned. For­ øvrigt er der vist nok ingen Steder i Verden, hvor Værtshusene saa ofte skifter Navn som i Nyhavn. Den nuværende Nyhavns Skipperkro i Nr, 27 hed i mange Aar Café Bulbjærg og kom senere gennem en Aarrække til at hedde Café Shanghai; endnu i Pryglemesterens Tid her hang Café Bulbjærgs gamle Træskilt i Gaarden bag Nr. 27. »Hyttefadet« i Nr. 25 hed tidligere i mange Aar »Gammel Jylland«. Foroven er fortalt om Carl den Femtende, der blev til Café West, og saadan kunde man blive ved. Nyhavns Værtshusland strækker sig faktisk ud over hele Kvarteret lige fra Kongens Nytorv til Udmundingen af Renden oppe ved de gamle Pakhuse, saaledes at Sidegaderne naturligt kommer til at høre med dertil. Ogsaa i Store Strandstræde er der Stænk af Nyhavns­ stemning, naar Stamgæsterne fra Kvarterets Skibsrederier og andre Handelskontorer ud paa Eftermiddagen dukker op i Melbyes Vin­ stue. Indehaveren, den stoute tidligere Underofficerer i Infanteriet Jo ­ hannes Melbye, er en særpræget Skikkelse, der ogsaa maa regnes med til Galleriet af Nyhavns-Personligheder før og nu. Han er Spe­ cialist i gamle Soldaterhistorier, en brav, dansk Landsoldattype af den gæve Slags fra H. P. Holsts Tid. Populært kaldes han »Blyhatte-Mel- bye« til Adskillelse fra Købmagergades kendte »Hatte-Melby«, og forøvrigt er den staaende Vits mellem Stamgæsterne, at mens deres Fruer gaar om ad Købmagergade, naar de vil have Fjer paa, saa finder Mændene ganske naturligt Vejen omkring ad Store Strandstræde, der­ som der hos dem opstaar en lignende Længsel. Herude i Periferien af det rigtige Nyhavn standser da vor minde­ fyldte Vandring, og Tæppet gaar ned for det brogede Nyhavnsliv før og nu. Natten falder paa, og den stemmer Digterens Sind elegisk til den sidste Sang om hans elskede Nyhavn . . . 89