NyhavnNyhavn

stesalen u d m o d N y h a v n , in sta lle ret fo r K ejserinde D agm ars R egning. M an g e gam le S k ib sk a p ta jn e r h o ld t og saa af a t logere i H o te l D an ia, fo rd i d e r h e r v a r F red o g p rov in siel S tilhed, og de sam tid ig var H a v n e n næ r. D e r v a r en y n d ig S tem n ing om A ften en ho s O n k e l O scar i de hy gg e ­ lige, lav lo fted e M in d e stu e r, h v o r den so rte K a t O le laa og sp a n d t fo ran B ræ n d eov n en , og den søde, unge D a tte r, G u ldm ager-E li, s to d i D ø re n m ed sit b lid e M ad on n a sm il, mens F ru N ilsson sad i Sofaen v ed Lam pens Skin og b ro d e red e , m est af a lt lignende en hyggelig P ræ steko n e . B o rn h o lm e ru re t i H jø rn e t tik k ed e svagt, men dets V iser syn tes a ld rig a t fly tte sig af S tedet. H e r s to d T id en v irk elig stille, mens Skibene sagte gled fo rb i ud e i H av n en . . . M a n k u n d e og saa sæ tte sig u d ved et af H av ebo rd en e i den sm ukke, v e d b e n d k læ d te G a a rd m ed d e t gam le B ind ing svæ rk og glemme T id og S ted . H e r v a r et E k s te riø r i N y h a v n , som ku nd e synes helt S chubertsk , og sad m an her en m ild Somm eraften, ku nd e det virkelig hæ nd e , a t d e r fra et aab en tstaaend e V ind u e i G aa rd en lø d sp rød e Sp ine tk lang e og en m ø rk , varm P igestemme, som sang ynd ige S trofer fra » Jom frubu re t« . . . d e t var G u ldm ag er-E li, som øvede sig. D a s ta n d ­ sede O n k e l O sc a r op m id t i G a a rd en og ly tted e m ed sit lille, fine Smil. D en n e S tem n ing passed e ham . H a n levede helst i de svundne A a rh u n d re d e r, da V e rd en va r fu ld af ly riske M ennesker. N u tid e n m ed den s haa rd e Realism e fo rs to d han sig ikke rig tig paa. M an b ø d ham u n d e r fo rrige V e rd e n sk rig en k v a rt M illion eller mere fo r H u set. D . F. D . S. vilde kø be d e t og in d re tte d e t som Em ig ran t-H o te l. M en O n k e l O scar ry sted e stille paa H o v e d e t og strø g sig over d e t sorte K ineserskæ g . H a n k u n d e ikke tæ nk e sig un d e r nogen V ilk a a r a t skille sig af m ed sit elskede, gam le B arndom sh jem , lige m eget hv o r meget m an b ø d ham . D e r v ar og saa F o lk no k , de r fo reslog ham a t drive S ted et som T in g e l-T ang e l-V æ rtsh u s og tage den sik re N y h a v n s-F o r­ tjeneste, som vilde ligge deri. O n k e l O scar strø g O v e rskæ gg et og vend te R yggen til de en trep ren an te H errer. H an fo re trak nu a t drive , G u ldm ag e rh u se t paa sin egen M aad e . N æ n som t søgte han lid t efter lid t a t føre d e t tilbage til dets op rindelige Skikkelse, og han va r ald rig mere glad, end n a a r han k u n d e hænge et n y t K o b b e rstik op paa V æ g ­ gen i sin lille D ag lig stu e b ag Kaféen m ed en eller anden h isto risk T il­ k n y tn in g til S tedet. A rb e jd e t m ed d e t gamle H u s berigede ham aande- lig t — d e t var ham nok . O n k e l O sc a r b u rd e have lev et i N y h av n i den rig tig gam le 1 id , da H . C . A n d e rsen bo ede hernede, fø rst ovre paa C h a rlo ttenbo rg -S iden , 87