NyhavnNyhavn

Ulykken i New Yorks Havn, hvor han for nogle Aar siden fik en Melsæk over Nakken, saa Hovednerven blev knust. — Det er den forbandede Sæk, jeg betaler for endnu 1 hvisler Stoffer. Tiderne huer ham ikke rigtigt. Han finder, at Nyhavn har forandret sig til alt andet end sin Fordel i Restriktionernes Tegn. Han faar sjeldnere og sjeldnere en Invitation til at rulle med ned i en af Kæl­ drene for at fejre en Sømands Hjemkomst paa god, gammeldags Vis. — Nej, siger han, der er ikke det Hiv og Sving i Nyhavn som før i Tiden! Da kom her dog af og til nogle Gutter hjem, som gav en Kasse 01 og en Pot Brændevin . . . Nu kan man sidde her hele Dagen og ryge sin Pibe med Skipperens Kanaster, uden at der dukker saa meget som Skyggen af en Tyr op bag Elverhøj! En Tyr er som bekendt en Beværtningsgæst med Lommerne fulde af klingende Mønt, og Elverhøj er den populære Nyhavns-Betegnelse for den Underjordiske for Enden af Havnen henne ved Kongens N y ­ torv, der løfter sine græsbevoksede Jordhøje op over Havneløbet. Naar Stoffer er i den Stemning, skal der ikke meget mere end en Bajer nede fra Skibshandleren til, før han forfalder til sentimentale Minder om den rigtige Tid, da Livet var værd at leve i Nyhavn, naar man kom hjem fra en god Hyre. — Det morsomste var, naar vi var med til at drikke Pigernes Løn op, naar de fik Løn! Herregud, de havde jo saa mange Gange været med til at drikke vores Hyre op! Jeg husker engang, jeg var kommet hjem fra en længere Tur. Jeg havde otte Hundrede Kroner liggende hos Profeten, ham Forstanderen ovre paa Englehjemmet .. . Bethel kalder de det vist. Saa kom jeg ud i en Orkan hernede paa den rigtige Side, men Profeten havde lukket Pengene inde for mig, saa jeg maatte sent om Aftenen dirke mig ind med et rustent Søm for at faa Tag i dem. Naa, de varede til Fredag, det var tre Dage. Saa var man søklar igen. Men der var ingen Hyre. Gudskelov for lille Annie West. Hos hende kunde man altid faa Logi og Kost paa Kridt, og saa gik man der og spillede Fidibus, altsaa reparerede Borde og Stole og hjalp til, hvor man saadan kunde det, for dog at gøre lidt Gavn for Pengene . .. ikke sandt, Fjols? Stoffer klapper Køteren paa Ryggen. Den vender dovent Hovedet og slikker hans Haand. Stoffer bakker paa Piben, saa det knurrer fælt i Kanasteren. — Her sidder man nu i sin Rullestol og kommer nok aldrig mere ud at sejle i dette Liv . . . det sku’ da lige være med Havnens Motor­ 70