NyhavnNyhavn

Men hvilken Mand har ikke taget fejl af et flagrende Pigesind. og alt for sent opdaget, hvor svært det er at binde en Skønjomfru til sig i evig Troskab, saa længe den gyldne Ring paa Fingeren mangler tilligemed Kirkens Velsignelse? Ogsaa for 200 Aar siden var København en By, som virkede dragende paa unge, ubefæstede Pigesjæle, og en skønne Dag stak Ane af fra Møllen for ogsaa at komme ind og opleve lidt Liv og Gammen i den Hovedstad, hvortil Mølleren aldrig havde taget hende med. Hun sagde selv, at hun trængte til at faa Kornstøvet luftet ud af Lungerne, og at Møllerens ømme Følelser overfor hende efterhaanden havde tynget hende om Halsen som en rigtig Møllesten. Ane vidste godt selv, at hun var en køn og frisk Pige. Hun stolede paa, at hun skulde nok gøre sin Lykke derinde i den fremmede By, til hvis Taarne og Tinder hun saa ofte længselsfuldt havde spejdet, naar hun sad alene tilbage paa Møllen de Dage, hvor hendes Ven var kørt derind. Saadan gik det til, at skøn Ane ogsaa en Dag dukkede op i Nyhavn efter at have forladt Mølleren, og Mandfolkene hernede kissemissede med hende, for enhver kunde se, at hun var en dejlig Pige, men det var nu især een, som kastede sit Blik paa Ane, og det var netop den Mand, som havde bygget det gamle Hus med Elefanten. Der gik sære Sagn om denne Person, for ingen kendte rigtig til hans Fortid, og Familie havde han ikke noget af, som kunde fortælle, hvem han egent­ lig var, og hvor han kom fra, og hvor han havde tjent sine mange Penge. Der var nu en Skipper, som en Dag kom til Havnen, og som studsede, da han saa, hvem der havde bygget Hus og slaaet sig til Ro dernede, og hvad Skipperen fortalte bagefter, det gik som en Løbe­ ild fra Hus til Hus i Nyhavn. Manden i Nr. 15 havde nok sine Grunde til ikke at tale alt for højt om sin Fortid og den Maade, hvorpaa han havde grundlagt sin Formue ude i det fremmede. Snart vidste alle, at han havde tilbragt mange Aar ude i Hollandsk Indien, hvor han havde været Planter og Slavedriver, og han havde vist ikke lidt af saa for­ færdelige Samvittighedsskrupler med Hensyn til de Metoder, hvorved han kunde samle sig Guld paa Kistebunden. Der laa endnu et eget brutalt Drag om hans svulmende Mund med det kraftige, sorte Over­ skæg, og foruden den gyldne Elefant havde han hjembragt mange andre mærkelige Ting og Sager fra det fjerne Østen. De faa Menne­ sker, som havde besøgt ham i hans private Gemakker i Nr. 15, havde ikke kunnet faa Øjnene fra et Par store, tykke Slavepiske af Flod­ hesteskind, som hang paa Væggen ved Siden af den udstoppede Kvælerslange. 61