NyhavnNyhavn

efter hvad de selv siger!« Der gik et Par Uger. Viceværten sad i Nr. 11. Saa blev en Dag Nr. 111 paa Etagen oven over idømt femten Slag, han havde spyttet ned fra Balkonen i Kirken. Naa ja — man kan jo tage fejl, det er almenmenneskeligt. . . jeg hentede i Stedet Nr. 11 op i Pryglekammeret. Han gik med under voldsomme Pro­ tester. Naa — jeg tror nu nok, det blev til lidt mere end de femten . . . jeg havde en kold Bajer staaende, som jeg drak af ind imellem, for der var en Pokkers Hede deroppe under Taget i Pryglekammeret, og saa tæller man jo nemt forkert. Da vi var kommet til tolv eller tretten, kunde jeg paa min Ære ikke huske, om det var det ene eller det andet Tal. Naa, sagde jeg til mig selv, Ret skal være Ret, og for at faa det helt rigtigt, maa vi saa hellere begynde forfra igen! Det er sket, at en af hans Tilhørere forsigtigt spurgte Pryglemeste.- ren, om han da aldrig kendte til den ringeste Medlidenhedsfølelse med sine Ofre. Han skuede den spørgende an under de sænkede, tunge Øjenlaag og svarede: — Nej hov, saa maatte jeg vist have valgt mig et andet Fag! En anden Gang var der en Pige, som prøvede at finde frem til »det bløde« i hans Sind. Hun spurgte Prygle-Lasse, om han ikke selv havde haft Børn. — Aa jo, svarede han. med et uhyggeligt Grin, jeg havde tre, men de to i hvert Fald er det ikke værd at tale for meget om. De var ikke af de gode. Den ene hængte sig i et Træ i Dyrehaven, jeg maatte selv ud og skære ham ned . .. den ahden kom saamænd til Amerika og drev det virkelig til noget derovre, for saa vidt som han endte i den elektriske Stol i Sing-Sing. Den skal jo være ganske magelig at sidde i. Men man sidder der sjældent ret længe ad Gangen. Min tredie Søn var den, der gjorde mig mest Ære. Han kom paa Universitetet, og han er der endnu. Han sidder i en Flaske med Spiritus. De medicinske Studenter kalder ham »Drengen med Blomkaalshovedet«. Der var ogsaa en af Havnens Missionærer, der engang søgte at tale til det gode i Pryglemesteren. Han inviterede ham paa Kaffe og Brød, spurgte ham ud om hans hele Liv og naaede langt om længe frem til at tale om, hvordan han i Grunden havde det med Religionen. Prygle­ mesteren blev for en Gangs Skyld tankefuld, mens han sad og nippede til Kaffen. — Joh, sagde han, dette her med det nye Testamente, det kan jo vi­ denskabeligt bevises, at meget af det er rigtigt. Men se, noget Liv efter dette med Gengældelse og Belønning og al den Slags, den Historie faar De mig ikke til at hoppe paa. Hvis man havde troet paa saadan 53