NyhavnNyhavn

I gamle Dage kunde man altid træffe ham i Nr. 27 i Café Shanghai, der reklamerede med at være Nyhavns ældste Beværtning. I det trange Forlokale spillede den sædvanlige Trio: en Pianist, en Violonist og en Trommeslager, og den lyse, smækre Opvartningsjomfru Lydia gik ikke af Vejen for en Svingom ind imellem Omgangene ud fra det fornuftige Ræsonnement, at Dans forøger Tørsten. Men dybest inde i det dunkle Baglokale sad Pryglemesteren og stirrede melankolsk frem for sig bag et Bord, ubevægelig som et Monument, men plirede han lidt med det ene Øjenlaag, saa foer Gæsterne sammen, for saa vidste de, at der var Tæv i Luften. Nogle af dem kaldte ham simpelthen hen Prygleren. Andre sagde blot Me­ steren. Naar Pigerne skulde gøre sig lækre for ham, kildede de ham under den blege, tungt nedhængende Dobbelthage og sagde kælent: »Pryglelasse«! Javist, kært Barn haf mange Navne. Og et kært Barn er Pryglemesteren. De graa Stænk i Tindingerne røber, at han ikke længere er nogen ren Aarsunge, Øjenlaagene er blytunge, Blikket af en egen vemodig Kulde, i Panden har han altid en endnu næsten kulsort Spytkrølle, Munden er lille og brutal, Næsen let buet, og som Helhed kan man i dette Nyhavns-Fysiognomi finde nogen Lighed med salig Peter Fjelstrup i en eller anden særlig natu­ ralistisk Skurkerolle. Han gaar Jclædt som en Sailor, der lige er vendt hjem fra fremmede Havne. Selv* indendørs bærer han gerne Skipperkasket, han er trukket i en mørkeblaa Overall og har inderst en ulden blaa- og hvidstribet Sweater med aaben Hals af den Slags, der benævnes en »Holmens- Trøje«. Bukserne er holdt oppe af -et Bælte af groft Sejlgarn, der er snøret stramt om hans trinde Liv. Paa Fødderne har han gerne et Par Gymnastiksko, som har kendt bedre Dage. Hvem har nogensinde kunnet skelne mellem Virkelighed og Digt i de Historier, som Pryglemesteren giver til bedste, naar han har nydt tilstrækkelig mange halve Kaffe? Det er yderst tvivlsomt, om han selv kan det mere, saa mange Gange har han fortalt dem. Hovedbaggrunden for dem alle er den Historie, at han faktisk har faaet sit Tilnavn, fordi han for mange Aar siden var Betjent ved Vridsløse Fængsel og den, der afstraffede de Fanger, som havde gjort sig skyldige i disciplinære Forseelser. Det kan engang imellem stikke ham at slaa det hele hen som en Spøg, han selv har fundet paa, for at sætte sig i Respekt som Inspektør i en af Nyhavns uroligste Bevært­ ninger. Men ret længe ad Gangen opretholder den gode Pryglemester nu ikke denne Forklaring. Saa snart han kommer i Humør til det, 51