NyhavnNyhavn

hendes Kyskhed bliver krænket alt for længe ad Gangen paa offent­ ligt Sted, endnu før hun har set Bommelommer og knap nok er blevet pyntet op med en lille Fjer. — Av for Katten, din Mærl skriger han op. — Ja, siger Eva spydigt, tror du, det er en almindeligTrappegangs­ tøs, du har faaet op under Neglene? Men »skoldet« er han blevet, og det lille, gemytlige Spark har kun gjort ham hedere endnu, saa der er ingen Tvivl om, atdet bliver de to i Aften, trods det blaa Mærke paa Skinnebenet. Hvert Aar bragte et nyt Kuld af Piger til Nyhavn. Der var bestan­ dig Brug for Afløsning. Hvor mange af dem fra i Fjor og i Forfjor er ikke allerede forduftet. Mange kom som purunge ovre fra det sor­ teste Jylland og blev først Køkkenpiger eller Serveringsjomfruer i Nyhavn, før de lagde ud som helbefarne. De kom — og forsvandt, som Vinter skifter med Vaar. Nogle tog »Sædeligheden« sig af, andre lavede den tykt og blev gift med Søfolk, nogle endog med Kaptajner og Styrmænd, og saadan er Livets Gang . . . først gift, aldrig mere Cap Horn! Det var nu Sorte Edith, hun skød sig en rig Stodder og blev rigtig Grossererfrue med Bil og Villa paa Strandvejen. Men mon hun alligevel ikke sidder derude engang imellem og tænker tilbage paa de glade Nyhavnsnætter med et lille Stik i Hjertet? Hvad er hun blevet andef end en stakkels Fugl i Bur, selv om Buret er lueforgyldt? Det var ikke noget for Katinka, den Skæbne. Katinka er af de rig­ tige, og hun bli’r, hvor hun er, uden at fange Griller. Nyhavn var godt for hendes Mor, og saa er det ogsaa godt nok for hende. Hun staar foran Spejlet i sit lille Gemak oppe i Gavlen og tager sit valmuerøde Silkeliv paa. Det sorte Skørt gaar hende kun til Knæene, men hun har da ogsaa et Par Pokkers velskabte Pusselanker i blanke Halvsilkestrømper at vise frem for Verden i Dag. Nu løser hun op for det blaasorte Haar, der glider ned over hendes runde Skuldre. Det Haar er hendes Stolthed, for det er længere end Garbos og lige saa pænt og bølget. Men nede fra Gaarden lyder Sang og Harmonikaspil. Katinka er i et Spring henne ved det lille, lave Vindue og faar Potteplanterne flyt­ tet, saa hun kan læne sig et passende Stykke ud paa Sofapuden. For den Stemme og den Harmonikatone er ikke til at tage fejl af. Det er Søren, der har en af sine store Dage. Hør, hvor han gør sig lækker dernede i Gaardens Solskin. Det er ikke saa svært at fatte, hvor det er, han vil hen, den lumske Rad. Og Barmen bølger op og ned paa lille Katinka i det røde Liv, for nu er det Søren, der kommer! 33