NyhavnNyhavn

Men paa samme Tid er Nyhavn saa usandsynligt ærlig. Derfor kalder det baade paa Fantasien og de dokumentariske Evner hos dem, der vil prøve paa at give et lille Nutids-Indtryk deraf. Og derfor er denne Bog blevet, som den er blevet. Prosa og Teg­ ninger, Vers og Musik blander sig sammen. Det er nok en noget usædvanlig Maade at fortælle Byhistorie paa, og Læseren maa selv se at finde ud af, om han kan li’e den. Men blot han hist og her indfanges af en Stemning eller en Melodi­ stump, blot han af og til nikker genkendende til et Billede eller over­ raskes af en af de Nyhavnshistorier, der ligger lige paa Grænsen af Sandhed og Sagn, saa er Bogen ikke udgivet forgæves. Saa lader vi hermed Tæppet gaa op for vort kære, gamle Nyhavn med alle de klassiske Skikkelser, der befolker det ved Dag som ved Nat: den udødelige Olie-Valde kører frem paa sin velkendte, blaa Cykle, Rodemesteren stryger sit Hvalrosseskæg i »Kahytten«, mens hans Brilleglas dugges let af Toddy dampene, Pryglemesteren spæn­ der Livremmen strammere om den trinde Vom og gør klar til en ny grufuld Livsanekdote, den lyse Lydia skænker op i de smaa Glas i Café Shanghai, og Mølleren spøger oppe paa sit Loft, saa Haarene rejser sig paa Hovedet af alle Gæster nede hos Annie West. Smaabølgerne klukker i »Renden«s grønne Vand saa sagtelig imod Gamle Jacobs Sæby-Skude, og Aftenvinden hvisker i Takkelagen. I Maanestriben klatrer Søren Bramfri, let duvende efter Aftenens regle­ menterede Kvantum, op ad Hønsestigen til Katinkas yndelige Jomfru­ bur og banker de aftalte tre Slag let paa Ruden. Søren Bramfri kender vi alle. Han og Katinka er den skinbarlige Virkelighed, derfor garanteres i hvert Fald. Og alle kan vi nynne med paa den Foraarssang, som Søren istemmer den første Dag, Solen rigtigt faar Magt i Nyhavn. Dens Ord og Toner er kendt af hvert Barn i Havnen, lige fra Kahytten til det gamle Guldmagerhus paa Solsiden, og fra Gilleleje til Marstal paa Charlottenborg-Siden. 7

Made with