Nyboder

37 hed. Efter at han om formiddagen har »tøflet« rundt i Nyboder og de til­ stødende gader, tilbragte han eftermiddagen i »salen«. Benævnelsen salen bmges om en kahytlignende dagligstue. Den omtales iøvrigt senere i Gudrun Eriksens børnebøger. Hjemmet hos højbådsmanden og hans kone var et yndet samlingssted for adskillige af Nyboders standspersoner, og der udfoldedes en selskabe­ lighed, som ikke var at finde andre steder. Der gaves anledning til selska­ ber lige fra kirkelige højtideligheder til mindefesten for bådsmandens sto­ retå, der blev bortklippet på grund af benedder. Den vigtigste dag var Madam Olufsens kopsætningsdag. I dette selskab af overordentlig livlige nybodersfolk, var det at den unge Sidenius kom til at færdes. Han boede i stuen i et lillebitte gårdværelse. I den lystige stemning, der herskede, blev han snart alles yngling. Han sang med på fædrelands- og selskabssangene. Alt som aftenen gik blev alle meget overstadige, og den lille plejedatter Trine forsvandt for at drømme alene på sit værelse. Hun var hans tjenerinde i et og alt, men for Per var hun kun en opvartende skygge. Han havde ikke sans for pigemes ynde. Henrik Pontoppidan nævner ganske kort i sine erindringer, at han bo­ ede i Nyboder. »Hos et prægtigt ægtepar af Holmens faste stok fik jeg et virkeligt hjem, hvor jeg en årrække skulle komme til at nyde godt af den 80-årige kones bedstemoderlige omsorg«. Det er uden tvivl dette ophold, han har tænkt på, da han skrev om Pers tid der.

»Admiralgården«, Det kgl. Bibi. Billedsamlmg.