NordiskFjerfabrik_1901-1951

ning. Der gik Bjerge af Ande- og Gaasefjer til Fremstillingen - vel omkring 5.000 Tons i det hele. Et svimlende Tal, naar man tænker paa, at der i samme Periode slet ikke kom Tilførsler udefra. Opgaven blev løst med Landets egne Produkter og saa de Lagre, som Regeringen havde beslaglagt hos Fjer­ fabrikkerne lige efter Krigens Udbrud. Det var heldigt for os, at vi kunde svinge over i Krigsproduktionen, for Produktionen til privat Forbrug blev hurtigt baandlagt i Regulativer og Restriktioner. Den, der ikke arbejdede for Krigen, kunde knapt nok købe et Søm. En af de heldigste Beslutninger for vor egen Virksomhed blev taget i Som­ meren 1941. Allerede paa det Tidspunkt bestemte vi os nemlig til at svinge tilbage til at bruge Kul ved Fyring i Fabrikken. Og vi sikrede os samtidig et betydeligt Lager. Men i hvert Fald viste det sig, at det blot nogle faa Maaneder senere havde været umuligt at foretage denne Fyringsændring - og det viste sig ogsaa, at det nogle Maaneder senere var ganske umuligt at sikre sig en blot nogenlunde normal Forsyning af den Olie, som vi hidtil havde brugt ved Fyringen. Krigsaarene bragte ogsaa senere Vanskeligheder med Kullene, men vor gode Start hjalp os væsentligt. Det er nævnt i Tal, hvad vi bestilte under Krigen, men Forholdene og Forudsætningerne er kun blevet løseligt berørt. Man skulde maaske vente, at vi havde indtjent Millionformuer i disse Aar. Naturligvis tjente vi ogsaa - men som det ofte er Tilfældet i den Slags Situationer, saa tager man ind i Skat, hvad man ofrer paa anden Vis. Ingen maatte tjene paa Krigen, og vi betalte helt op til 80% af vore Indtægter til Skattemyndighederne. Det var ikke Smaapenge, der paa den Maade først gik ind - og senere ogsaa ud af vore Kontorer. Men Krigssituationen og for os ogsaa Danmarks Besættelse gjorde det kun naturligt at yde vort bedste ogsaa i disse Aar. Det var betydeligt sværere at vænne sig til Kravene, da de blev forstærket efter Krigens Ophør! Det er tidligere nævnt, at vi havde de første Krigsleverancer allerede i 1942. Men rigtig Fart tog det dog først, da en amerikansk Officer i August 1943 traadte ind paa Kontoret i New York. So

Made with