NielsLauritsHøyensLevned_1872

1 4 4

væ rende, oplyste m ig om H ø sten , om E ngbunden, om Jern­ stenen fra Ilsenburg i Harzen, og om den sixtinske Madonna i Dresden. »I første G ieblik kunde man ikke begribe, at den havde kostet saam ange tusinde R ixdaler, men naar man saa blev alle de Englehoveder vaer, som mylrede frem i Tusind- v iis, j a , saa gik det op for En.« Der var noget i denne Bemærkning, som interesserede m ig ; det morede m ig mere, end om hun havde udtalt sig om den himm elske Madonna, men sentim ental var Konen slet ikke. Hun giælder sikkert for et stort L ys i sin Kreds; Manden var 11 vant til at høre paa hen d e, han gav kun af og til sin B esyv med. — Klokken hen­ ved 11 i M agdeburg, hvor jeg sk iltes fra P arret; jeg tænkte paa vort B esøg i Domkirken og vor Spadseretuur paa Volden. — A tter et Æ gtepar samm en med m ig i Vognen.- Samm e Alder som det foregaaende. Hvad var det for F olk? J eg veed det ikke; de vendte hjemad efter at have giort en L ysttuur i Harzen. T emm elig store vare de b egge, han var fuldkommen saa h øi som j e g , hun var fyldig og begyndte at blive feed. Skikkelige F o lk , men de interesserede m ig ikke, vi holdt os rolig hver for sig. I G n a d a u blev der holdt nogle M inuter, Manden sagde noget til K onen, som sm ilte, saa foer han hen til min S id e, stak Hovedet ud af V induet; forgiæ ves; det han sø g te , var der ikke. E n d elig , lige som vi skulde afsted , kom der paa hans F løiten og Vink en Kone med en Kurv fuld a f store K ræmm erhuse, g u le , blaa, røde. Han fik fire, som bleve lagte i Konens Skiød. Hun aabnede det ene og sagde til m ig: »Her i Gnadau boe H errenhutter; de lave et fortræffeligt B agvæ rk, som er vidt og bredt bekiendt, »Gnadauer P raetzel«; vil De smage?« Han rakte m ig en lillebitte bitte K rin gle, men den var haard og sk iør, sm agte godt og havde især en behagelig E ftersm ag. »Det er til Børnene«, sagde h an ; Konen sm ilte, han saae saa fornøiet ud. »Sex derhjemm e; ja de ere alt underveis; de møde os i Kothen med V ogn en , og de ere kiørte tidlig hjemme fra, for de have