NielsLauritsHøyensLevned_1872

1 29

H ju l, og uhyre Fragtvogne paa fire, topfuldt belæssede med Vareballer og Tømmer og Tønder, og Omnibusser saa tæt be­ satte ovenpaa, at man slet ikke lagde Mærke t il, at der var F olk inde i d em , bevægede sig foran og bagefter hverandre, blandede med H yrevogne og p yn telige, lette Eqvipager, snart paa to og snart paa fire. N ogle af disse Skabninger maatte vel af og til standse og holde nogle O ieblikke, men forresten krøb de altid frem i samme langsomm e T rit, og de svære, klodsede H este havde ofte ondt ved at staae paa den glatte Bro, eller ved at drage det store Læs fremad. Andre af disse Skabninger vare mere b evæ gelige, de skulde afsted, de toge F a rt, men m aatte ligesaa hurtigt stoppe, men saa blev Veien lidt friere, og saa fore de a fsted , saa at man skulde tro, at de i næ ste Øieblik m aatte støde sammen og Omnibusserne vælte med hele deres levende Ladning. Min Cab havde Nr. 2 7 9 1 ; den udgiorde i Forening med H est og Kudsk kun e e t L egem e, som besad en stor B øielighed og som med en vidun­ derlig Sikkerhed og N øiagtighed vendte og svingede, kom aldrig i K lemme, stødte aldrig an, men banede sig uforsagt Vei gien- nem Vrimm elen. Endskiøndt Londons Gader, der daglig blive vandede, ere ligesom overtrukne med et tykt Tæppe af en jord­ agtig Masse paa K iøreveien, medens Fortougene vise deres brede, rene F liser, og endskiøndt dette Tæppe betydeligt dæm­ per Larmen af H julene, saa var dog Vognenes Raslen blandet med deres dumpe Rullen saa stærk, at jeg næsten var bedøvet, da jeg kom ud af City og ind i de friere, stillere Gader i V est Enden.

2. London d. 10de Septemb. 1862.

K lokken er halv sy v , det regner, hele H im len er over- trukken, men Luften er saa mild, og dog ikke lummer og tryk­ kende som igaar. J eg har det m eget god t, har tum let m ig endeel siden i Torsdags og befinder mig i alle H enseender vel. o