NielsLauritsHøyensLevned_1872

96

sand! Marehalmens Totter ligne de enkelte Haar, som stritte frem paa et skaldet Dyr, naar Skab har fortæret Resten; aldrig* har jeg seet et afskyeligere S y n , thi Nordvestkanten af J y l­ land har noget grandiost, som udsoner med dens Barhed, og Lyngen har der et kraftigere, mere afvexlende Udseende, her tiene dens sorte Pletter blot til at forstærke det hæslige Indtryk.. Vend Dig nu om, see mod Harlem , hvor den store Kirke throner over Byen, og nyd det deilige Syn af et frugtbart op­ dyrket Land; nette Bygninger titte allevegne frem med deres lyse Facader mellem de grønne Lunde og Alleer, Haverne gaae i det uendelige; Du seer slet ingen Kornmarker, men vel hist og her, især langs med Kanalerne, fede Enge, hvor det store Hornqvæg ret arbeider paa at opfylde dets Pligter. Det var i Søndags (5te Juni) at jeg efter fuldendt Arbeide først giorde en Tour til Blumenthal, derpaa om Eftermiddagen spadserede omkring i »de Hout«. Veiret var noget vindigt, men ei ube­ hageligt; desuagtet begyndte der først at blive livligt henimod Aften. Men det var blot de simple F o lk, som sadde udenfor .01- og Kaffehusene i den smukke Allee til Skoven, eller sam­ ledes omkring Bordene med Figener og A g u r k e r , og ved Stil­ ladserne med de tørrede Flyndere. Om Middagen kiørte enkelte elegante Eqvipager omkring og holdt af og til stille foran »de Herren Logement« og »Societetet«, hvor en Musikbande spillede. Hvermand sin Skik! Da jeg saae Vognen holde stille for at høre paa en Musik, der klang bedst i Distance, kom jeg til at tænke paa Apothekeren i Aalborg, der i sin Wienervogn hørte paa Vagtparadens Janitschar Musik.

2.

Amsterdam d. 20 Juni 1830. Jeg har i fulde otte Dage besluttet at skrive til Dig, men naar jeg saa har sat mig hen til Bordet, saa har der altid været noget iveien. Imidlertid har dog Trætheden, eller Lum