NielsLauritsHøyensLevned_1872

82

see Naturen der i en fuldstændigere Sommerdragt, end det var muligt forrige Aar. Det giør mig ondt, at jeg denne Gang ikke kommer til at dele Deres Glæde; thi baade af mange andre Grunde og tillige af den, at jeg har begyndt at bruge Strandbadet her, bliver det mig umuligt iaar at hilse paa den kiære Neer- gaardske Familie. Vognserup er fast blevet mig til et andet Hiem, saa der mangler mig formelig noget i Sommer ved ei at faae den og især ved ei at faa den gamle kiære Omgangskreds at see; men det synes som om Badene virkelig giøre godt paa mig, og jeg tør derfor ei opgive denne begyndte Ku ur. Det er rimeligt, at jeg ei kommer til Byen før den 16de August. — Jeg har været paa Møen; det er anden Gang; men det er 13 A ar siden jeg sidst var der. Det er et deiligt Land , og saa smukt det end stod i min Erindring, saa blev dog denne Dag langt over- truifet af Giensynet , især da et udmærket Veir begunstigede denne to Dages Tour. Der er rigt Stof for en Maler! Men det er tillige en vanskelig Opgave, naar man vil give meer end en Prospect, og mere har hidindtil ingen givet. Klinten er prægtig, den staaer mod Luften og Søen som Marmorpaladserne i Paul Veroneses Arbeider. Men der er meer end Klinten. Modsætningerne ere mærkelige, og Havet og Luften have, eller havde idetmindste d. 28. og 29. Juli, en sydligere Farve end noget andet Sted i Danmark. E n Italiænerinde var i vort Selskab. Hun kom til at tænke paa Middelhavet, da hun saae ud over Østersøen fra den høie Klintrand. Klinten fortæller paa flere Steder saa at sige sin egen Historie. Der er Plian- tasie i den, og en blot Copiering vil her altid strande. Den kan være saa storladen, at en Tanke af Skræk eller dog af Frygt kan fare igiennem Beskueren, men den kan ogsaa have lidt af en Konstkammer-Raritet ved sig. Stranden — ikke andet end sorte og stribede og hvide afslebne Rulle­ stene — saae fast goldere ud end selve Havet, der kan i Formiddags - Solskin rulle sine Bølger med saadan Giands og