NielsLauritsHøyensLevned_1872

5 1

!bevægede mig til en anstændig Retraite. Den 12te (Søndagen) reiste jeg i ret godt Veir over Salil (mærkelig Altertavle) og Borbierg (ligeledes mærkelig Altertavle) til Holstebroe, hvor jeg traf sammen med Cancellieraad Gundelach fra Viborg og havde en meget fornøjelig Aften. Den 13de tog jeg over S t a d i l (mærkelig Altertavle) til Ringkjøbing, og i Gaar tog jeg over Varde til Ribe og gjorde en Tour paa 14 Miil. Du seer at jeg har tilbagelagt en betydelig Strækning, de sidste 2 Dage i meget godt Veir. Limfjorden blev altsaa Grændsen mod Nord for mine Excursioner; til Aalborg kom jeg ikke engang; Hovedstræknin­ gen af Ahlheden har jeg ej berørt, men er kort rundt om­ kring den, og det stolte Vesterhav med sin uendelige Flade og sine Bjergformede Sandklitter har jeg ei seet. Men man maa kunne resignere paa noget, og de omtalte Egne fordre et større Otium og et mere opmærksomt og paa Menneskelivet og Naturen mere udelukkende rettet B lik , end jeg for Øyeblikket torde henvende derpaa. Jeg har desuden seet nok af Jyllands magre Egne, Dyet blev tilsidst trættet af dem , og dog har Mørket forstørstedelen indsløret de fire M iil mellem Skive og Viborg og de 5 LA M iil mellem Ribe og Varde for mit Blik. Den Tunge, som nordvest for Skive løber op i Limfjorden, er det saakaldte Salling Land, bekjendt for. sine fede Stude, Sviin etc. Jorden er leret og bedre for Qvæg end til Ager­ brug. Jeg saae kun den sydlige Deel deraf, og her spiller Heden Hovedrollen; det Samme er Tilfældet mellem Holstebroe og Stadil (ved Fjorden af samme Navn), mellem Ringkjøbing og Varde og mellem Varde og Ribe. Imidlertid kjører man aldrig nogen Time i disse Egne uden at jo et eller flere Huse titte frem bag Lyngbakkerne og uden at jo Dyet hviler med Glæde paa en Kirkebygning der hæver, til Modsætning mod de lave Vaaninger, sine Masser ret colossa.lt over Sletten, eller mellem Bakkerne. Nærmer man sig en Aae, eller ligger der ■et sidere Stykke Land, saa sees mange Huse og Gaarde ad- 4:^