NielsLauritsHøyensLevned_1872

3 6

Spor af en fordums Velstand, som liendøde med de rige Fiske­ riers Aftagen. — Yderst paa Landtungen kneiser Fyrtaarnet, en ret kjælc Bygning, der mindede mig om Vagttaarnene paa sydligere Kyster. Her er en Udsigt, kan Du troe! Møens Klint glimtede som Stjerne-Lys i den dalende Sols Straaler, og Hav og Himmel med deres mangfoldige Farver og Gestalter! Saa- dant, saa stort et Syn har jeg ei seet i lange Tider; og saa see det, mens Vind og Bølgeslag accompagnerede med deres snart dybe, snart rasende Toner! Indbyggerne ere lutter Søefolk i disse Byer; — der er ikke engang en Bager. Borgmesteren, en ung Mand, som havde lagt sig en Hest til, maatte sælge den igjen, da man fandt, at det var en exempelløs Luxus. Vi oplevede rene Vidundere, venlige tjenstvillige Gestalter omgave os, og det manglede ikke engang paa Walter Scotts eller Hofmanns Masker. Kort sagt: Min­ det om denne Reise staaer med alle Foraarets venlige Farver i min Sjæl, og jeg har i lang Tid ei seet noget besynderligere, ødere, mildere, yndigere og større Syn. Kiel den 11. August 1S29, F l o r ’s Kone har faaet sig en Søn i Fredags den 7. Au­ gust. Barnet befandt sig meget vel, Moderen ogsaa ret vel, og Faderen var grumme glad, da hverken Læge eller Jordemoder havde havt synderligt Haab. Det gjorde en behagelig Virkning paa mig, da hans Karl kom om Formiddagen — hun kom ned Kl. 6 Va om Morgenen — med dette Budskab, og da jeg var træt af at sidde og skrive, saa gik jeg op i hans Huus; besøge ham vilde jeg egentlig ikke, thi jeg tænkte det rimeligt, at jeg kom til Uleilighed; men jeg blev gaaende ude paa Gangen, saae ind af Gangvinduerne; alt var tyst og stille, og jeg glædede mig usigeligt over den nys ankomne lille Person! Jeg tænkte 2.