NielsLauritsHøyensLevned_1872

2 5

forstyrrede Festen, skjøndt alle Gader fra Slottet til Kirken vare propfulde af Mennesker og- Vogne. Forresten liar det op­ vakt Forundring lios østerrigerne, at den neapolitanske Armee var voxet til saadant et Antal og saa godt equiperet. Efter et Par Regndage synes Vejret nu at blive stadigt; i Morgen gåaer jeg til Pompei og Pæstum, og efter 3 Uger ven­ ter jeg at være tilbage og gaae til Rom.

4.

Kjæreste Gitte!

Rom den 2. Februar 1S25. Aftenen før Helligtrekonger gik Harder og Jeg ned til S. Eustachio., bag ved Pantheon, hvor der holdes et lille Mar­ ked, hvor man indkjøber allehaande Legetøi til Børnene for den følgende Dag. Der var da stor Tummel og alle Boder fulde af smaae Befanaer og Pulcineller og Kjøkkentøy og Dækketøy en miniature etc. etc. Vi morede os og drev langsomt omkring i den muntre Belysning og mellem den kjøbende og skrigende Sværm. Inden vi selv vidste deraf stode vi paa Pladsen Navona, hvor en stor sort Befana var krøbet op paa en Frugthandlers Bord, men sad der forgjæves og ventede paa de overgivne Drenge, thi alt var tyst og stille paa den store Plads. Maanen skin­ nede klart og en frisk Vind drev lette hvide Skyer susende foran sig under den dunkle Himmel. Jeg foreslog derfor Har­ der at gaae ud til St. Peter, forat see den i Maaneskin. Klok­ ken var neppe meer end 6 V 2 , og vi skyndte os nod til Engels­ broen, hvor vi blot dvælede et Par Øyeblikke for at see paa en Stjerne, der paa den sydlige Himmel trodsede Maaneglandsen og udskjod de klareste Straaler. Vi vare nu i Trastevere og gik gjennem Gaden Borgo vecchio, som var gandske dunkel. Da Maanens Skin her er stærkere end hos os, saa ere ei heller Skyg