NielsLauritsHøyensLevned_1872

21

opvaagnet til nye Virksomhed. Her fyldte alt Ivaffelmsene sig med Kjøbmænd, Officerer og Søemænd. Pulcinella sang allerede sine barokke Viser eller fortalte Løgne til det stedse sig for­ merende Publikum; gik jeg lieelt ud paa Moloen, da arbeidede alt Marionetdukkerne bag Lærredsforhængene (omtrent som Har­ lekin og Fanden i Dyrehaugen), Tassos Recitator havde alt for­ samlet sine ærværdige Tilhørere (rødnæsede, skaldepandede Ma­ troser, Soldater etc.), Taskenspilleren stødte i sin Trompet og geskjæftige Marinari trængte sig for at tilbyde mig deres Baade. Men i Toledo hersker alt et gandske anderledes Liv. Stole ere udstillede foran Kaffehusene og de forskjelligste Gestalter sidde her med en Kop Kaffe, et Glas lis eller med Ingenting og observere de tvende Rækker af Vogne, der som en mægtig Strøm har udgydt sig gjennem Toledo. Elegante Equipager, pragtfulde Livreer og skjønne Heste afvexle med de simplere Lejevogne, men i alle prunke de pyntede Damer og Herrer, som nu tage deres Aftenpromenade. Denne Vognrække danner en eneste Kjæde lige til Posilippo, der ofte maae holde stille for at forekomme Forvirring, thi en Cavalleri-Patrouille holder stedse Orden i den ved Villa reale. Kort efter Solens Nedgang er Promenaden endt; Vognene ile til Hjemmet, for kort derpaa at føre deres Herrer til Theatret. De Sælgendes Skrig stiger igjen, thi Aftensmaden skal fortjenes; tusinde Lys glimte i To­ ledo, paa Molo, i Chiaja. Først efter Midnat taber Larmen sig, for efter en kort Pause atter at begynde. Naar man gaaer fra Toledo over Slotspladsen, kommer man gjennem en lille Gade forbi Søearsenalet og ned til Stranden, hvor man sælger Fisk, især Skaldyr. Gaden d e r kaldes St. Lucia og fører tæt forbi den isolerede Klippemasse Pizzifalcone, hvis Plateau er bedækket med Huse og .Hauger. Engang laae Lu- culls Villa* paa dette Fjeld, som dengang var meget større, men som et Jordskjælv skal have splittet saaledes at den ene

*) Dette gjælder nok snarere om Øen Nisida.