NielsLauritsHøyensLevned_1872

14

finder Du lutter lave aflangflirkantede Sandsteenssarcophager; paa den flade Dæksteen staaer sædvanlig den Dødes Navn, Vaa- ben, Laugsinsignie, eller en blot symbolsk Prydelse, støbt eller indgravet i Metal. Kun et eneste mægtigt Sandsteenscrucifix hæver sig, ei langt fra Indgangen, høyt over de lave Gravstene. Her finder Du Dürers, Pirkheimers, Jamnitzers, den Behaimske Families og Joachim Sandrarts Grave.*) Naar man træder ind paa denne store, øde Plads og vandrer paa de snævre Stier mellem Grav­ stenene, skuer saa hen over de stedse eensformigt sig gjenta- gende Gravstene og Dyet først finder Hvile, naar det naaer Kirke­ eller Kapelmurene, eller det høye Crucifix, naar man nu læser Navnene paa Ligstenene med de fromme Gravvers, og Aars- tallene føre os et Par Sekler tilbage, da foler man sig virkelig ret ene i dette Dødens store, tomme R ige; man stemmes til Alvor, og jeg gad gjærne vide, om selv det prægtigste Pantheon formaner at virke i n d e r l i g e r e , end disse simple Gravstene, satte de Herlige af deres samlevende Frænder eller Venner. — Nürnbergerne ere godmodige, ærlige og ret lystige; man lever her ret behageligt, thi man føler sig saa vel i den rolige Stad, mellem de forekommende Mennesker, og for mig var Billigheden i Priserne yderst behagelig. Herlige Kunstværker findes her og de private Samlinger ere, trods alt det bortkomne og solgte, endnu betydelige. Men undskyld, at jeg ikke skriver noget her­ om, men nøyer mig med at sige, at Peter Vischer og Dürer og Schönhofer fortjener Beundring i høyeste Grad, men at det me­ ste, som er sagt om dem, duer ikke synderligt, ja at man endog her som saa ofte andensteds vel endog har rost deres svagere Sider meest. Jeg har allerede sagt, at man nu begyn­ der at føle ret for den gamle Kunst; at dette er sandt, bevi*) Skjøndt han er en mærkelig Kunstner, har jeg dog ei nævnt ham

mellem de foranførte Navne, da han blot i sine sidste Aar le­ vede i Nürnberg.