NielsLauritsHøyensLevned_1872

Arcliitekt Ruhi, der reiser i Italien, fremtagne. Scener af Rom, Pompeii, Palermo, Segeste, Selinunt passerede forbi mit graadige Blik; jeg svælgede allerede i Haabet. — Fra ham gik jeg nu ud i det Frie. Weimar ligger behageligt ved Ilm- Floden, der idet den løber tæt forbi den hertugelige Have og Byen, danner flere smaa Cascader; jævnt skraanende Høie be- grændsede Horizonten paa alle Sider. Solen straalede saa varmt, Vindene viftede saa sagte; de fjernere Bakkepartier forsvandt saa usigelig blødt i den rene, lette Foraarshinunel; jeg var saa vel til Mode. Det blev sildigere; jeg gik over Mark og Eng, gjennem et Par Haver, kom over en Møllebroe paa den anden Side af lim og var snart i den hertugelige Have eller Lyst­ skov, om I saa vil. Ved Floden er et stort Fuglehuus. Tyr­ kiske Ænder og Svaner svømmede omkring, Paafugle stolzerede ved Bredden; i Træerne sang Fuglene; hele Himlen over Wei­ mar stod i Purpur og Guld. Jeg gik længere ind mellem Træerne. Her var jeg ganske ene. Fuglesangen, Svanernes og Ændernes Pladsken, den sagte Aftenvind, Klokkeklang, Haab, Erindring, Alt gik imellem hinanden. Jeg var hos Eder; jeg talte med Gothe, med mine Forældre, mine kjære Forældre; Fader glædede sig over de skjønne Bygninger, de store, kraf­ tige Egestammer; Moder fornøiede sig over de smukke Fugle; vi Andre digtede, legede — det var en forunderlig Aften! — Jeg lever i samme By som Gothe! i Morgen skal jeg tale med ham. I kan troe, det er en underlig Følelse, som gjennem- strømmer mig. Jeg er saa rolig, saa lykkelig, og dog saa længselsfuld, saa spændt. Forste Paaskedag . Gaarsformiddagen gik langsomt. Jeg spadserede i den hertugelige Have; endelig slog Klokken l i 3/-»; jeg gik nu hen til Gothe. Hans Bolig, en toetages Bygning med tvende Porte og en Dør i Midten, fandt jeg, især hvad det Udvortes angaaer, ikke smuk; men det Indre var interessant. Trappen bred og